- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
109

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ursin, Georg (Jørgen), 1670–1727, Præst - Ursin, Georg Frederik Krüger, 1797–1849, Mathematiker og Astronom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og filosofiske Forelæsninger. Tillige var han ansat ved
Universitetsbibliotheket. Hans Studium omfattede alle Videnskaber, og
han var en enestaaende Polyhistor her hjemme. 1698 blev han
Konrektor ved Kjøbenhavns Skole, og s. A. tog han Magistergraden.
1702 udnævntes han til Præst ved den danske Kirke i London,
hvor han nød stor Anseelse og oftere prædikede for Prins Jørgen,
hvis Yndest han vandt, saa at det blev tilbudt ham at blive
Prinsens Konfessionarius med meget høj Løn; men han frabad sig
Æren. 1708 holdt han Sørgetale over Prinsen. Kulrøgen i
London angreb hans Bryst, saa at han for sit Helbreds Skyld i flere
Maaneder opholdt sig i Frankrig, hvor Jesuiterne gjærne vilde have
fat i ham. Ofte søgte han Forflyttelse til Fædrelandet, men først
1713 opnaaede han at blive Sognepræst i Nakskov. Han havde
gjort store Forarbejder til en Udgave af Bibelen med Parafraser;
men Udgivelsen stødte paa Modstand hos Professorerne, der ikke
vilde approbere den, førend de havde faaet indsendt det
fuldstændige Værk. Gjentagne Gange rejste han til Kjøbenhavn for
personlig at faa ryddet Hindringerne af Vejen og opnaa Privilegium
for Værket. Da han saaledes 1727 var draget til Hovedstaden,
bortreves han under sit Ophold der, 12. Avg. Hans Hustru, Anna
Sofie Eisenberg (f. 1682), hvem han havde ægtet 1704, og som
var Datter af Byfoged Frederik E. i Kjøbenhavn, døde en Maaned
efter Manden i Nakskov. Hun var i England ligesom Manden
berømt for sine omfattende Kundskaber og kom meget i
Hofkredsen. Foruden 7 Døtre havde de en eneste Søn, Frederik Ursin
(f. i London 1712, d. 1755 paa Udrejsen til Vestindien, hvor han
var beskikket til Byfoged paa St. Croix). Han udgav efter
Faderens Død adskillige af dennes Skrifter, saaledes Brudstykker af
Bibelparafrasen (Gamle Testamentes poetiske Bøger, 2 Dele, 1740-41;
Jacobs Brev, 1748) m. fl. Selv var han Stifter af det ældste
praktisk-juridiske Selskab i Kjøbenhavn.

Thottske Saml. 4to Nr. 1921.
Lærde Tid. 1752, S. 412 ff.
Worm, Lex. over lærde Mænd.

A. Jantzen.


Ursin, Georg Frederik Krüger, 1797-1849, Mathematiker og Astronom,
var født i Kjøbenhavn 22. Juni 1797. Hans Fader
Georg Jacob Krüger var Premierlieutenant i Søetaten, men
fradømtes 1798 sit Embede og førtes til Munkholm. Derfor kom
Sønnen til efter kongl. Bevilling af 25. Maj s. A. at bære sin
Moder Jacobine (f. 1772 d. 1819) f. Ursins Familienavn. Hun var Datter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free