Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Waldeck, Samuel, 1751–1823, Officer - Valdemar I, 1131–82, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejlighed til at vise sig som en tapper og indsigtsfuld Fører, der
ærlig fortjente det Kommandørkors, hvormed han blev hædret. I
1815 fulgte han som Brigadekommandør det danske
Okkupationskorps til Frankrig, 1817 blev han Kommandant i Frederiksort,
traadte s. A. à la suite og døde 4. Jan. 1823 i Altona.
Medd. fra Krigsark. IV. VII. VIII.
A. Tuxen.
Valdemar I, 1131-82, Konge, Søn af Knud Lavard (IX, 266)
og Ingeborg, fødtes 8 Dage efter Faderens Drab 14. Jan. 1131;
han blev opkaldt efter Moderens Farfader Storfyrst Vladimir. V.
blev opdraget hos Asser Rig i Fjenneslevlille og var fra
Barndomsaarene knyttet ved trofast Venskab til hans Sønner, den lidt ældre
Absalon (I, 70) og hans Broder Esbern (IV, 580); Gudsfrygt og
Fædrelandskjærlighed var Rettesnoren for alt i det udmærkede
Hjem. Betegnende for V.s ildfulde Sind er, at han og hans
Fætter Svend Eriksen (XVII, 5), begge endnu ikke fuldvoxne,
besluttede at overflytte Knud Lavards jordiske Levninger fra Graven til
et Skrin, i det den dødes Hellighed stadig kundgjorde sig ved
Mirakler, og de udførte deres Forsæt trods Ærkebiskop Eskils
Indsigelse. Da Riget deltes mellem Svend og Knud (IX, 263), tog
V. Tjeneste hos den første og gjordes af ham til Jarl i Slesvig;
i Kampene mod Knud deltog V. med glimrende Tapperhed. Men
Svends Upaalidelighed og Mangel paa Evne til at styre blev stadig
V. mere klar; Knuds Venner fik en Trolovelse i Stand mellem V.
og Knuds Halvsøster Sophie (XVI, 163), og da Svend lagde
Baghold for V., traadte han helt over til Knud og blev dennes
Medregent. Efter at ved V.s Mellemkomst et Forlig var kommet i
Stand om en Tredeling af Riget, overfaldt Svend forræderisk ved
en Sammenkomst hos Knud i Roskilde sine Medkonger, Knud
dræbtes, V. blev saaret, men undslap i Mørket (9. Avg. 1157).
Han holdt sig nogen Tid skjult i Skovene, indtil det lykkedes
ham ved Esberns Hjælp i et rasende Stormvejr at naa til Jylland.
I Slaget paa Gradehede 23. Okt. 1157 led Svend et afgjørende
Nederlag og blev dræbt paa Flugten. V. viste den største Mildhed
over for Modstanderne; kun to af Svends Mænd maatte paa
Forlangende af Knuds Krigere lide Døden.
Den første store Opgave, V. maatte forfølge, var at befri
Danmark fra Vendernes Indfald og at rense Farvandene for disse
Sørøvere. Under Tronstriden og al den indre Ufred i den
foregaaende Menneskealder havde de vendiske Plyndrere haft frit Spil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
