- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
178

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar I, 1131–82, Konge - Valdemar II, 1170–1241, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ven og skrev umiddelbart efter Urolighederne, synes netop af
denne Grund at dadle V. for, at han kunde være «mere grum
mod sine egne» end Ret var. Svend berømmer ivrig Kongen
som en ypperlig Kriger, skjøn af Udseende, skarpsynet og snildt
dømmende, fint dannet og rettænkende, og i denne Dom ere alle
samtidige enige. V.s Naturel var for saa vidt lykkeligt, som hans
aabne Venlighed og fuldstændige Mangel paa Hovmod maatte
vinde ham manges Hjærter og skræmmede ingen-, hans Tapperhed
og hans Ædelmodighed over for Fjender maatte alle højagte. Men
hvor ildfuld og raadsnar han end var, naar Faren var tilstede og
Kampen nær, kunde han under rolige Forhold vise en Senhed i
Beslutningen, som ikke var heldig; en vis Skyhed for at udtale
sig lod ham tilbageholde Vredesudbrud, som vilde have været
naturlige og i hvert Fald vilde have hindret, at et Nag arbejdede
sig fast i hans Sind, saaledes som det ofte skete.

Meget af, hvad V. havde kæmpet for, blev først hans Søns
Vinding og «tilfaldt ham næsten uden Møje», siger Saxo. Og V.,
som al sin Tid havde kæmpet mod Jydernes Snæversyn, maatte
endnu paa sit Dødsleje i Vordingborg se Flaaden opgive et
Vendertog paa Grund af det jyske Mandskabs Vrangvilje. Hans Feber
forværredes herved, og 12. Maj 1182 døde han. Bønderne ilede
til for paa deres Skuldre at bære den udmærkede Konge, der
havde været Fædrelandets Befrier og Fornyer, til hans sidste
Hvilested; her, i Ringsted Kirke, læste Absalon dybt bevæget
Sjælemessen over Kongen.

V. havde med Sophie, som han havde ægtet umiddelbart før
Gradehedeslaget, 2 Sønner, Knud (IX, 264) og Valdemar, og 6 Døtre,
nemlig Sophie, der ægtede Sigfred af Orlamunde (XVI, 168), Richiza,
den svenske Kong Eriks Hustru (XIV, 93), Ingeborg, gift med
Philip August af Frankrig (VIII, 279), Helene, Vilhelm af Lyneborgs
Hustru (VII, 288), og 2, der bleve Nonner. – Før sit Ægteskab
havde V. med en Elskerinde, Tove (XVII, 469), Sønnen Christoffer
(III, 580).

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Valdemar II, 1170-1241, Konge, Søn af Valdemar I og
Dronning Sophie (XVI, 163), fødtes ved St. Hansdags Tid 1170.
Allerede som ung vakte hans kjække og livfulde Personlighed store
Forhaabninger, og han var selvskrevet til at overtage Posten som
Hertug i Sønderjylland, som hans Fader og Farfader havde haft.
Denne var midlertidig betroet hans Fætter Biskop Valdemar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free