- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
188

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar Atterdag, –1375, Konge - Valdemar, f. 1858, Prins

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


V.s Egenskaber, baade de gode og de daarlige, mærkede
hans Kongeværk. Han gjenforenede et Rige, som han forefandt
helt søndersplittet, og han gjorde atter Statens Krav gjældende
efter den store indre Opløsning; i hans bedste Øjeblikke stod det
danske Folk fast samlet om ham, som da man i 1360 paa et stort
Rigsmøde vedtog den Akt, der gaar under Navnet Kong V.s
Haandfæstning, men i Virkeligheden er en almindelig Landefred.
V.s Reorganisation af Rigsstyrelsen var dog paa mange Punkter
kun halvgjort Gjerning og faldt delvis til Jorden efter hans Død
eller allerede under den store Krig, der gik forud. Heller ikke
Rigsenheden stod fast; V. selv var tilbøjelig til at betragte Riget
som sin personlige Arv og tiltog sig Ret til at disponere over
Kronen til Fordel for sin meklenborgske Dattersøn, hvad der efter
hans Død nær havde ført til en ny Udstykning af Danmark. Det
var Margrethes Statskløgt, der fjærnede denne Fare, og i det hele
var det til største Gavn for V.s Eftermæle, at denne hans Datter
optog og fuldendte hans Gjerning med renere Sind og rolig
Fasthed. Men naar hun yndede at kalde sig «Valdemar Danekonges
Datter», laa dog deri, at det var Faderen, der alene havde gjort
hendes Værk muligt. Snart traadte da ogsaa i Erindringen om
V. de Egenskaber i Skygge, som i hans Samtid havde paadraget
ham saa meget Had; man mindedes ham ene som Rigets
Grundlægger fra ny, og af et Mundheld hos ham dannedes det symbolske
Tilnavn Atterdag, som han siden har beholdt.

I sit Ægteskab med Helvig (VII, 320) havde V. adskillige
Børn, men der er noget, der tyder paa, at Ægtefællerne
efterhaanden ere komne bort fra hinanden. Af Børnene mistede V.
Sønnen Christoffer lige, da han var bleven voxen; ogsaa den i
det meklenborgske Fyrstehus indgiftede Ingeborg døde før Faderen;
kun Margrethe overlevede ham.

Schafer, Die Hansestädte u. König Waldemar (1879).
Reinhardt, Valdemar Atterdag (1880).
Hist. Tidsskr. 5. R. III, 285.
A. D. Jørgensen, Hist. Afhandl. II, 212.

Kr. Erslev.


Valdemar, f. 1858, Prins. V., Søn af Kong Christian IX og
Dronning Louise, blev født 27. Okt. 1858 i det gule Palais i
Amaliegade. Prinsens Undervisning lededes 1865-73 af Cand. theol.
A. Th. Jantzen; blandt hans Lærere skulle her fremhæves Kapitajn
C. Galster, Skoledirektør N. Bache og kongl. Translatør Vilsoët.
Han ledsagede sin Fader, Kongen, under dennes Besøg paa Island

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free