- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
190

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valdemar (III), Hertug af Sønderjylland, –1257 - Valdemar (IV), Hertug af Sønderjylland, –1312

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ogsaa i de følgende Aar var der dog Splid mellem V. og
Kongen, og denne naaede med sin Hær helt ned til Slien; nærmere
vides imidlertid ikke herom. I Sommeren 1257 deltog V. i et
Fredsmøde, der holdtes i Kjøbenhavn mellem den danske og den
norske Konge; men endnu i samme Aar døde han.

Kr. Erslev.


Valdemar (IV), Hertug af Sønderjylland, –1312, var en
Søn af Hertug Erik Abelsøn (IV, 555) og knap mere end en halv
Snes Aar gammel, da Faderen døde 1272. Erik Glipping forholdt
ham længe det fædrene Hertugdømme, og først da Kongen ved
sin indre Styrelse havde vakt almindelig Misnøje, lykkedes det V.
at faa sine Krav an erkjendte; paa et Rigsmøde i Vordingborg i
Sept. 1283 modtog han Forleningen. Han var dog ikke tilfreds
og rejste ydermere Krav paa Øen Als og paa Kronens Gods i
Sønderjylland; da en Danehofsdom 1284 gik ham ganske imod,
bemægtigede han sig uden videre Als, men Krigen vendte sig til
Ugunst for ham, og da han vilde drage nord paa for at søge
Støtte i Sverige eller Norge, faldt han selv i Kongens Hænder og
sattes som Fange paa Søborg (1285). Aaret efter slap han vel
løs, men maatte afstaa fra de fleste af sine Krav og stille tyske
Fyrster som Borgen for sin fremtidige Troskab. Kun et halvt Aar
efter var det, at Erik Glipping blev snigmyrdet, og det var da
intet Under, at mange mente, at Hertug V. stod bagved. Kong
Eriks efterladte Hustru Agnes har vist selv delt denne Mening,
men hun turde ikke tage en aaben Kamp op med Hertugen; tvært
imod kjøbte man hans Støtte ved at opgive de Indrømmelser, han
havde maattet gjøre ved det nylig afsluttede Forlig, og ved at
antage ham til Formynder for Riget under Erik Menveds
Mindreaarighed.

Dette usande Forbund fik dog ikke Varighed. Allerede 1289
kom det til et Sammenstød mellem Enkedronningens Folk og
Hertugen, hvorved den danske Drost Peder Hoseøl (VIII, 115)
faldt i V.s Hænder, og snart efter optraadte Hertugen ligefrem som
Forbundsfælle af den norske Konge i hans Krig mod Danmark.
Denne sluttede foreløbig ved et Forlig i 1295; med V. varede Striden
derimod længere. Han skal dog have lidt et stort Nederlag under
et Søslag i Grønsund, og vistnok 1297 kom det til endelig
Udsoning, hvorved Hertugen paa ny maatte opgive det omstridte Als.
Siden var der vel adskillige Tvistigheder mellem ham og Erik
Menved, bl. a. om de fredløses Gods i Hertugdømmet; i det hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free