- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
228

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Wallmoden, Christopher Georg, 1730–93, Amtmand - Valløe, Knud Engelbrecht, 1833–77, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



v. Wallmoden, Christopher Georg, 1730-93, Amtmand,
fødtes 6. Juni 1730 paa Godset Wallmoden i Brunsvig og var Søn
af brunsvigsk Major Hans Georg v. W.; han kom 1744 til
Danmark og indtraadte i dansk Tjeneste som Page hos Kronprinsen,
blev 1755 Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1768 Kammerherre og
fik 1777 det hvide Baand. 1772 udnævntes han til Amtmand over
Nykjøbing Amt, Aaret efter tillige til Amtmand over Møens Amt
(indtil 1783). 1790 fik han Gehejmeraadstitelen og døde 23. Okt.
1793. Han ægtede 9. Nov. 1759 Cathrine Margrethe Lehn (f. 18. Jan.
1731 d. 4. Nov. 1788), Datter af Godsejer Abraham L. (X, 183).
Med hende fik han Godserne Fuglsang og Prierskov. Begge hvile
i Thoreby Kirke. W.s Slægt uddøde her i Landet paa Mandssiden
med hans Søn Frederik v. W. (d. 1823).

Louis Bobé.


Valløe, Knud Engelbrecht, 1833-77, Forfatter, blev 5. Febr.
1833 født i Roskilde og var Søn af Prokurator Jens Jørgensen W.
(f. 5. Marts 1790 d. 1. Dec. 1871) og Birgitte Marie f. Selmer (f.
22. Jan. 1803 d. 17. Febr. 1845). 7 Aar gammel kom han i sin
Fødebys Latinskole og blev 1849 Student der fra. I 3 Aar
studerede han efter sin Faders Ønske Jura for en Gang at kunne
overtage hans Praxis, og han var kommet langt frem i sit Studium,
da Koleraen udbrød 1853, under hvilken Epidemi hans oprindelige
Lyst til det medicinske Studium vaagnede paa ny; nu gjorde han
frivillig Tjeneste paa Hospitalerne og andre Steder, og snart
erklærede han sin Fader, at han vilde være Mediciner, men var
villig til, hvis Faderen ønskede det, først at tage juridisk Examen.
Dette blev han imidlertid fritagen for, men maatte saa til
Gjengjæld ernære sig selv. Han fik Regensen og senere Borchs
Kollegium, var Lærer i Zoologi og Botanik og tillige Forelæser
hos Fru Gyllembourg, der – ligesom Heibergs – viste ham
megen Venlighed. I sit Studium kastede han sig mest over
Anatomien, hvori han snart manuducerede. 1860 blev han Prosektor
i normal Anatomi under I. P. Ibsen, hvem han kom i et meget
venligt Forhold til, og som fik ham til at ville tage Embedsexamen;
i Foraaret 1862 var han oppe til den skriftlige Afdeling, hvilken
han – ligesom sine øvrige Examiner – bestod med Udmærkelse;
men saa blev Ibsen dødssyg, V. plejede ham Dag og Nat, og,
da det endte med Døden, blev V. saa smertelig berørt heraf, at
han opgav sin Examen og aldrig senere tog den. Kun under
Koleraepidemien og i 1864 som Underlæge paa Garnisonshospitalet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free