- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
237

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walter, Jørgen, –1670, Oberst - Walter, Thomas Christian, 1749–88, Musikamatør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udnævnt til Oberst og kongelig Raad. Under Sagens Udvikling
og da Ulfeldt, der havde faaet at vide om Beskyldningen, antydede
W.s Delagtighed i denne og tillige sigtede W. for Mordplaner
mod sig, fik han vel i April Tilhold om at blive i Kjøbenhavn,
og det blev ham forbudt at vise sig ved Hoffet, men samtidig
udstedte Kongen et Brev, hvorved han tog ham under sin særlige
Beskjærmelse i Anledning af Trusler imod ham. Imidlertid kom
det til forskjellige Retssager, bl. a. paa Grund af Ulfeldts Sigtelse
mod W.; han frikjendtes og fik kun Befaling om at blive tilstede.
Da Dina for Herredagen havde bekjendt, at hendes Beskyldning
imod Ulfeldt var et Paafund fra W.s Side, frafaldt Ulfeldt selv
at ville forfølge Sagen mod ham videre og overlod Kongen og
Rigsraadet at bestemme, hvad der skulde gjøres. W. blev nu
stævnet for Herredagen, men denne erklærede, at der intet var
bevist om, at han var Ophavsmand til Dinas Løgne; kun den
Omstændighed, at han falskelig havde fremstillet Dina som en
ærbar Kvinde, kunde regnes ham til Last, hvorfor Kongen
opfordredes til at landsforvise ham. Dette skete ogsaa i Juli. Han tog
saa til Lybek, og i en Række Aar derefter vides intet om hans
Skæbne. 1663, umiddelbart efter Ulfeldts Dom, fik han Tilladelse
til at komme tilbage til Danmark, men maatte ikke indfinde sig
ved Hove. Dog kom han først tilbage 1668 og stod sikkert i
Forbindelse med Gabel; men han fik alligevel Ordre til atter at
forlade Kjøbenhavn. Han rømte nu til Skaane, men kom tilbage og
blev, som det synes, mistænkt for at have Andel i nogle da
formodede Giftplaner mod Kongehuset og kastet i Blaataarn, hvor
han førte en elendig Tilværelse; Leonora Christina undte her sin
gamle Fjende endda noget af sin egen Mad. Han var vistnok
sindssyg og døde i Maj 1670.

Birket Smith, Leonora Christinas Hist. I, 200 ff. II, 245 ff.
Fridericia, Adelsvældens sidste Dage S. 142 ff.
Danske Mag. 4. R. VI, 79 f.

J. A. Fridericia.


Walter, Thomas Christian, 1749-88, Musikamatør, Søn af
Klædekræmmer Thomas Saur og Edele Margrethe Walter, blev døbt
12. Febr. 1749 i Kjøbenhavn. Efternavnet W. antog han efter sin
Morfader, Etatsraad, Kommitteret i Kommercekollegiet Christian W.
(d. 1767, 77 Aar gl.), i hvis Hus han blev opdraget og omhyggelig
undervist, bl. a. af Jac. Edv. Colbjørnsen. Bestemt til Embedsvejen
og allerede i Nov. 1765 karakt. Kommercesekretær blev W. 1771
Sekretær i danske Kammers 3. Bureau, men dyrkede samtidig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free