- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
243

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Walther, Paul, 1597–1640, Præst - Walther, Vilhelm Theodor, 1819–92, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1635), der brugtes ved Gudstjenesten i det plattyske Sprog, indtil
den 1665 afløstes af Ad. Olearius’s højtyske «Schleswig-Holsteinisches
Kirchenbuch». W. døde 31. Dec. 1640. Hans Søn Johan blev
Præst ved St. Johannes-Kirken i Flensborg.

Moller, Cimbria lit. I, 709 f.

H. F. Rørdam.


Walther, Vilhelm Theodor, 1819-92, Arkitekt, blev født
13. Nov. 1819 i Lyngby ved Kjøbenhavn som Søn af Tømmermester
og Politiassistent Christian Vilhelm W. (f. 1788 d. 1869) og Anna
Kirstine f. Mønnich (f. 1795 d. 1879). Efter sin Konfirmation kom
han til Kjøbenhavn og gjennemgik Kunstakademiet, hvis forskjellige
Medailler han i Aarenes Løb vandt, den store Guldmedaille 1857
for «En Bygning til Folketing, Landsting, Rigsraad og Rigsret»;
to Gange vandt han den Neuhausenske Præmie, og samtidig med
sine Akademistudier ledede han Opførelsen af Bygninger i Norge,
Hamborg og Altona, ligesom han tegnede forskjellige Herregaarde
samt Hovedbygningen paa Silkeborg Papirfabrik. Han havde
tidligere foretaget en mindre Rejse til Tyskland og Holland, rejste
1859-61 med Akademiets store Stipendium til Tyskland, Frankrig
og Italien og blev efter sin Hjemkomst ansat som kongl.
Bygningsinspektør for Jylland (1862) med Bopæl i Aarhus. Her udfoldede
han en betydelig Virksomhed, restavrerede det indre af Frue Kirke
1865-66, det indre af Domkirken 1867-71, det ydre 1877-82 og
opførte Kathedralskolen Rektorbolig 1865, Haandværkerforeningen
1867-68, Musæet 1876-77 og en Del Privatbygninger; St. Pauls
Kirke er delvis opført efter hans Tegninger 1884-87. Uden for
Aarhus har han opført Kirkerne i Aaby, Holme og Skjørring,
restavreret St. Mortens Kirke i Næstved 1857-59, det ydre af
St. Mortens Kirke i Randers samt Kirkerne i Grenaa og
Thorsager. Han har desuden opført Toldkammerbygninger i Randers,
Nykjøbing p. M., Thisted, Hals og Als Odde, Postbygninger i
Brønderslev og Nykjøbing p. M., Latinskolen i Aalborg osv. Han
var ikke nogen særlig original, men en smagfuld og dannet
Arkitekt, som behandlede de mange Opgaver, der stilledes ham, med
Respekt og Alvor; han døde i Aarhus 28. Avg. 1892, ramt af et
Koleraanfald, han havde paadraget sig i Hamborg. 31. Avg. 1847
ægtede han Vilhelmine Christine Dorothea Tydsk (f. 31. Avg. 1826),
Datter af Kobbersmed Laurits Svendsen Palmo Tydsk (d. 1839) og
Conradine f. Meyer (f. 1788 d. 1846).

Weilbach, Nyt dansk Kunstnerlex.

Erik Schiødte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free