- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
336

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedell (-Wedellsborg), Christian Greve, 1701–59, Lensbesidder - Wedell (-Wedellsborg), Gustav Joachim Baron, 1829–1903, Agronom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1750 blev Gehejmeraad, døde 29. Jan. 1759. Han var tre Gange
gift: 1. (o. 1725) med Catharine Elisabeth Arnoldt (f. 1709 d. 1737),
Datter af Feltmarskal Hans Jacob A. (I, 341), 2. (1741) med Mathea
Catharine de Werenskiold (f. 1706 d. 1743), Datter af Konferensraad
Arndt Niels Wernersen de Werenskiold og Elisabeth de Tonsberg,
3. med Grevinde Conradine Christiane Danneskjold-Samsøe (f. 1725
d. 7. Jan. 1785), Datter af Gehejmeraad Grev Christian D.-S. (IV,
185) og Catharine Christiane v. Holstein.

H. Bruun, Gamle danske Minder 1869 II, 407 f.
Tidsskrift for den norske Personalhist. I, 43.
E. F. S. Lund, Danske malede Portræter 2. R. I, 17.

Louis Bobé.

Wedell (-Wedellsborg), Gustav Joachim Baron, 1829—1903, Agronom,
fødtes 6. Sept. 1829 som Søn af ndfr. nævnte
Generallieutenant J. G. W.-W. Han slog ind paa den militære Løbebane
og avancerede til Premierlieutenant ved Dragonerne, men forlod
1863 Militærstanden og overtog Forpagtningen af Overdrevsgaarden
i Sorø Amt. Efter at have deltaget i Krigen 1864 ofrede han sig
med levende Interesse og stor Dygtighed for Landbruget. Hurtig
blev han draget ind i offentlig Virksomhed, han blev Formand for
Sogneraadet og Amtsraadsmedlem, Næstformand og senere (1883)
Formand for Sorø Amts landøkonomiske Selskab og Medlem af
Landhusholdningsselskabets Bestyrelsesraad 1880—1901. Da de
sjællandske Landboforeninger 1880 dannede Fællesforeningen «De
samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift», valgtes W. til
Formand og virkede som saadan til 1889. Hans Formandsperiode
faldt i en, indad til og udad til, saare vanskelig Tid, men han
var Stillingen voxen, og Fællesforeningen indlagde sig under hans
Ledelse Fortjeneste ikke blot af det sjællandske, men af det danske
Landbrug; det var saaledes den, der først rejste Kravet om
nødvendige Bestemmelser angaaende Margarinens Produktion og
Forhandling og bragte Spørgsmaalet om Esbjærgtrafikken ind under
landøkonomisk Synsvinkel. Selve hans Ledelse af Foreningens
daglige Arbejde og dens aarlige Delegeretmøder var i hine de
politiske Brydningers Dage fortrinlig, og han vandt en Popularitet
som ingen anden sjællandsk Landmand. W., der 1882 udnævntes til
Kammerherre, ægtede 1. (12. Maj 1859) Louise Elise Henriette Bruun
de Neergaard (f. 1837 d. 1864), Datter af Godsejer J. P. C. B. de N.
(XII, 161), 2. (4. Juni 1868) Thalia Scheel (f. 1840 d. 1896), Datter
af Legationsraad Henrik S. En pludselig Død bortrev ham
6. Juli 1903.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free