- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
392

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wensin, Lorents, –1629 - Venstermand, Johan, –1587, til Olstrup - Venstermand, Morten, –1610, til Pederstrup, Søholt og Egebjærg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

have de anstrængende Krigsaar nedbrudt hans Helbred, thi han
angives at være død 1629, vistnok i en yngre Alder.

Thiset.


Venstermand, Johan, -1587, til Olstrup, var Søn af
Jørgen V. til Stadager og dennes 2. Hustru Alhed Urne. Han
ledsagede som Hofsinde Hertug Magnus til Lifland, men kom snart
tilbage og fik senere Ansættelse som Sekretær i Kancelliet, i
hvilken Stilling han 1565 forlenedes med et Kannikedømme i
Roskilde Domkirke; dette beholdt han til sin Død. 1567 beskikkedes
han til Norges Riges Kansler og fik Aabygge, Ide og Raade
Skibreder i Norge, uden Afgift, og desuden Provstiet ved Marie
Kirke i Oslo; men dels, som det synes, paa Grund af Mangler i
sit Regnskab, dels fordi han havde vakt Kongens Uvilje ved
at have støttet de norske Bønders Petitioner om Fritagelse fra
den Kongen bevilgede Landehjælp, mistede han 1571-72 baade
sit Embede og alle sine norske Len. Først 1576 fik han atter
en lille Forlening Snegaard, som han 1577 ombyttede med Reins
Kloster, Tutterøen og Vigs Gods. Til Gjengjæld maatte han 1578
gjøre Tjeneste som Rentemester paa Jakob Ulfeldts Gesandtskabsrejse
til Rusland. Atter 1582 mistede han sine norske Len, og nu
var Anledningen ganske utvivlsomt Mangler i hans Regnskaber,
thi endnu Aar 1600 sagsøgtes hans Arvinger, fordi der ikke var
gjort Rede og Rigtighed for hans Len. Selv var han da for
længst død, i Juni 1587. V. var 1570 bleven trolovet med
Margrethe Høg, men denne Trolovelse gik over Styr, og først længe
efter at hun var gift med en anden, fæstede J. V. sig en Brud,
Kirsten Lagesdatter Beck. Brylluppet stod 30. Avg. 1584 i
Roskilde; Ægteskabet var barnløst. Enken levede endnu 1625.

Thiset.


Venstermand, Morten, –1610, til Pederstrup, Søholt og
Egebjærg, hvilken sidste Hovedgaard han dog 1575 mageskiftede
til Kronen imod Krønge, var Broder til foranstaaende Johan V.
Han blev 1570 Hofsinde og gjorde tillige Tjeneste først som
Skjænk, siden en kort Tid som Køgemester til 1572, da han
forlod Hoftjenesten og fik Kjøbenhavns Slot i Forlening. Dette
Len beholdt han i 3 Aar og havde derefter i de følgende 3 Aar
Ravnsborg paa Laaland. 1576 var han i Kongens Følge paa
Rejsen til Meklenborg. 1580 fik han Øen Len, som han havde, til
han 1589 blev Befalingsmand paa Frederiksborg, hvilket han var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free