- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
449

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vesterberg, Edvard, 1824–65, Litograf - Westergaard, Charlotte Louise, 1826–80, Skolebestyrerinde - Westergaard, Harald Ludvig, f. 1853, Statistiker og Nationaløkonom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortrinlig; den og de smaa Genrebilleder, han i flere Aar udførte til
den i Stockholm udkommende Kalender «Svea», ere hans Hovedværker.
Stærkt tynget af Sygdom døde han allerede 8. Marts 1865;
han var ugift.

Weilbach, Nyt dansk Kunstnerlex.
Tidsskr. f. Kunstind. 1896 S. 152.

C. Nyrop.


Westergaard, Charlotte Louise, 1826-80, Skolebestyrerinde,
var Datter af Distriktskirurg Jens Anton W. og Johanne Vilhelmine
Louise f. Bentzen og født 27. Febr. 1826 i Aalborg. Efter
Faderens Død 1829 kom hun til Kjøbenhavn, gik i et godt Institut og
var 1842-49 Gouvernante. 1850 tog hun Institutbestyrerindeexamen,
underviste derpaa i Privatskoler i Kjøbenhavn og overtog 1858
efter Fru M. Gøtzsche en højere Pigeskole, som hun bestyrede til
sin Død, 6. April 1880, og skaffede et meget anset Navn. Hun
forstod at lade Undervisningen følge med Tiden og optog saaledes
1862 Gymnastik som Fag. Med denne Skole forenede hun 1860
en Uddannelsesanstalt for unge Damer, der ønskede videregaaende
Almenuddannelse eller Forberedelse til at blive Privatlærerinder.
Hendes Hovedfag var det engelske Sprog, i hvilket hun udgav en
Række Lærebøger, men hun besad flersidig Dannelse og en
ualmindelig Fremstillingsevne, hvorfor hun opnaaede Accessit for
Besvarelsen af Universitetets æsthetiske Prisopgave 1852 («Den franske
Tragedies nationalpoetiske Karakter»). For Oprettelsen af
«Kvindelig Læseforening» var hun meget virksom og Medlem af dens
første Bestyrelse 1872-73.

Erslew, Forf. Lex.

Joakim Larsen.


Westergaard, Harald Ludvig, f. 1853, Statistiker og Nationaløkonom.
H. W., Søn af nedennævnte Professor N. L. W., er
født i Kjøbenhavn 19. April 1853. Efter at være bleven Student
fra Metropolitanskolen 1871 tog han 1872 Adgangsexamen til
polyteknisk Læreanstalt, 1874 Magisterkonferens i Mathematik og 1877
statsvidenskabelig Examen, hvorpaa han i 1878-79 under to
længere Ophold i Udlandet fortsatte sine Studier, der navnlig
omfattede sociale Spørgsmaal samt Statistik og Forsikringsvæsen. 1880
blev W. ansat som Assistent i Livsforsikringsanstalten af 1871, men
forlod allerede i 1882 denne Stilling for at foretage en statistisk
Undersøgelse i Landbygningernes Brandforsikring. I 1881 vandt
han Universitetets Guldmedaille for en Afhandling om Dødelighedsstatistik,
udgiven under Titelen «Die Lehre von der Mortalität und

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free