- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
462

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westermann, Anton Marius Theodor, f. 1852, Landøkonom - Westermann, Bernt Vilhelm, –1868, Kjøbmand og Skibsreder, Ejer af Sukkerraffinaderiet «Phønix» - Westhovius, Willich, 1577-o. 1647, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oprettelse han tog stærk Del. – 30. Sept. 1890 ægtede han
Henriette Jacobine Petersen, Datter af Koffardikapitajn P.

H. Hertel.


Westermann, Bernt Vilhelm, –1868, Kjøbmand og
Skibsreder, Ejer af Sukkerraffinaderiet «Phønix». I sin Ungdom
tilbragte han en lang Aarrække i Indien, i hvis tropiske Natur han
fik rig Lejlighed til at dyrke sin levende Interesse for Plante- og
Dyrelivet. Hans økonomiske Forhold tillod ham at ofre forholdsvis
betydelige Summer paa Indsamling af tropiske Dyreformer, og hans
Insektsamling, der fortrinsvis udmærkede sig ved sjældne
Pragtstykker, var en af de allerstørste entomologiske Privatsamlinger i
Evropa. I Overensstemmelse med hans velvillige Redebonhed lige
over for Videnskabsmænd bestræbte han sig altid for at skaffe dem
Materiale til deres Undersøgelser og Arbejder, og ved hans Død
overgik hans kostbare Insektsamling til Universitetsmusæet. Ogsaa
over for Udlandets Videnskabsmænd viste han sig i høj Grad
tjenstvillig. Han døde 10. Marts 1868 i en Alder af 87 Aar.

Dagbladet og Berl. Tid. 12. Marts 1868.

Jonas Collin.


Westhovius, Willich, 1577–o.1647, Forfatter, var født 1577
i Bosau ved Pløener Sø, hvor hans Fader, Peder Westhoff, var
Præst, blev Student fra Lybek, studerede i Rostock, Frankfurt,
Leipzig o. fl. St. og færdedes rundt i Europa, bl. a. i Italien, hvor
han blev Poeta laureatus. Efter en Rejse til Bergen, hvor hans
Fader var bleven tysk Præst, kom han til Kjøbenhavn o. 1600,
hvilket gav Anledning til, at han blev antagen til Hovmester for
2 unge Jueler, hvilke han ledsagede til Tyskland, hvor han indviklede
sig i en litterær Fejde med to Professorer. 1603 vendte han
tilbage til Kjøbenhavn; her har han forstaaet at skaffe sig
formaaende Velyndere, og 1604 blev han af Arild Huitfeldt som
Skoleherre kaldet til Rektor paa Herlufsholm, som han hilste i et
smukt latinsk Digt. Forhold, som nu ikke kjendes, foranledigede
ham imidlertid til allerede 1608 at opgive sit Embede. 1607 havde
han udgivet 1. Bind af sine latinske Digte, tilegnet Christian IV,
og Digtekunsten blev herefter hans vigtigste Opgave. Nogen
Formue fik han, da han 1611 ægtede en adelig Jomfru, Anne Sparre,
Datter af Jep Thorbensen S. til Torkildstrup og Elsebe Grubbe.
Med hende satte han Bo i Næstved. I Aaret 1613 træffe vi ham
ved Rigsdagen i Regensburg, hvor han overrakte Kejser Matthias
en Lykønskning; til Belønning blev han optagen i Adelstanden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free