- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
504

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vibe, Johan, 1748–82, Digter - Vibe, Michael, 1627–90, Vicekansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Død. V. døde allerede i sit 34. Aar i Kjøbenhavn i Marts 1782. Efter
Traditionen skal han have været en elskværdig Kammerat, men
tillige have ført et letsindigt Liv; hans Viser tyde paa et vist Tungsind
midt under Lystigheden. Et Par af hans norske Frænder i det
nittende Aarhundrede have røbet et vistnok med ham nær beslægtet
Talent. – Længe efter V.s Død fremkom (Geneal. og biogr. Archiv
S. 97) en Beretning om, at han havde været «Privatsekretær» hos
O. H. Guldberg. Dette tør være saare tvivlsomt; det er lidet
sandsynligt, at G., om han for øvrigt har holdt «Privatsekretær», dertil
skulde have valgt en ung Nordmand, hvis hele Personlighed og
Aandsretning var saa grundig forskjellig fra hans egen som V.s.
Anekdoten om, at Slutningsstrofen af den nævnte Sang «Den,
Skaberen» osv. oprindelig skulde have været improviseret under
en Samtale med Guldberg, er ogsaa alt andet end sandsynlig.

Geneal. og biogr. Archiv S. 96 ff.
Wessels Digte, udg. af Levin, passim.
L. Daae, Throndhj. Stifts gejstl. Historie S. 201.
H. J. Huitfeldt, Christiania Theaterhistorie S. 111.

L. Daae.


Vibe, Michael, 1627-90, Vicekansler, fødtes 24. Dec. 1627 i
Lund som Søn af Biskop Mads Jensen Medelfar (XI, 207) i dennes
3. Ægteskab med Mette Vibe, hvis Faders Navn hendes Søn fik.
Efter at være undervist i Hjemmet sendtes han til Viborg Skole,
hvorfra han 1644 som en lovende Yngling dimitteredes til
Universitetet, hvilket han efter 2 Aars Studietid forlod for yderligere at
uddanne sig ved fremmede Højskoler. I Leiden (immatrikuleret
Jan. 1647) studerede han i 1 1/2 Aar Rets- og Statsvidenskab,
Historie og Litteratur; over Paris kom han til Blois, hvor han
anvendte et Aar paa at lære Fransk, i Strasburg havde han den
berømte Boecler til Lærer i Statsret, Historie m. m. Hjemkommen
til Kjøbenhavn 1650 tiltrak han sig snart Opmærksomhed, og
Rigsraad Christen Skeel antog ham som Vejleder for sin Søn
Otto (XVI, 37); efter et kortere Ophold ved Akademiet i Sorø
tiltraadte de 1652 en 6aarig Rejse til Tyskland, Frankrig,
Nederlandene og Italien. Saa godt et Omdømme havde han nu
erhvervet sig, at Statholderen Grev Christian Rantzau snart efter hans
Hjemkomst 1658 betroede ham at ledsage sin 14aarige Søn Ditlev
(XIII, 426) til Tübingen, hvor V. under et 4aarigt Ophold i den
Grad vandt Hertugen af Württembergs Yndest, at denne ønskede
at knytte ham enten til Universitetet eller til sine nærmere
Omgivelser. Men V. vilde ikke skilles fra den unge Rantzau, med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free