- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
508

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vibe, Mikkel, 1565–1624, Handelsmand og Borgmester - Vibe, Niels Andreas, 1759–1814, Generalkrigskommissær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der (XIII, 402), og forskjellige vigtige Hverv, f. Ex. Tilsyn med
Salthandelen, bleve ham betroede. I Tidens Løb blev han da
ogsaa en meget velhavende Mand, der ejede mange Gaarde og
Grunde i Kjøbenhavn og Stadens nærmeste Omgivelser, bl. a.
7 Haver og en Ladegaard uden for den daværende Østerport. I
«Store Vibenshus» er hans Navn vistnok endnu bevaret, og han
var den første, der begyndte Bebyggelsen af Vesterbro hinsides
Søerne, hvor en meget besøgt Gjæstgivergaard med Skydebane
bar Navnet «M. V.s Kro». En nu forsvunden Gade omtrent der,
hvor Kultorvet nu er, hed «M. V.s Gade». I Bebyggelsen af
Christianshavn deltog han med Iver, og endnu samme Dag, Døden
ramte ham, 30. Marts 1624, havde han været ude at bese sine
Byggepladser i denne ny Bydel. Hans Jordefærd i St. Nicolai
Kirke foregik «med stor Frekvens af Rigens Raad, Adel og Uadel».
Samtiden berømmer ham som en from Mand, der hver Morgen
dvælede i sit Bedekammer, førend han gik ud, og der siges, at
han forestod sit Borgmesterembede saaledes, at han var vel lidt af
høje og lave, og hjalp Borgerskabet til rette i mange Sager.

V. var gift 1. (1595) med Mette Lauridsdatter (d. 1599), 2. (1600)
med Anne, Datter af Borgmester Simon Surbek. Den sidste Hustru
overlevede ham (d. 1632). Af begge Ægteskaber var der Børn,
som det gik godt. Gjennem Datteren Mette, der ægtede Biskop
Mads Jensen Medelfar i Lund, blev M. V. Stamfader til den senere
adlede Slægt Vibe.

P. P. Hie, Ligpræd. over M. V.
Geneal. og biogr. Archiv S. 73 ff.
Nielsen, Kbhvns. Hist. og Beskr. III, 200 ff.

H. F. Rørdam.


Vibe, Niels Andreas, 1759-1814, Generalkrigskommissær,
var yngre Broder til foran nævnte Generalkrigskommissær Ditlev V.
Han blev født i Numedal 1759 (døbt 20. Juli), 1777 Elev af den
militære mathematiske Skole i Christiania og erholdt ved
Afgangsexamen her fra 1780 som den bedste af sit Kuld Medaillen «For
Dyd og Flittighed». Han blev ansat som Sekondlieutenant à la
suite i akershusiske Dragonregiment med Anciennitet fra 1779, men
blev først 1789 virkelig Sekondlieutenant, fik 1790 Premierlieutenants
Karakter og avancerede 1792 til virkelig Premierlieutenant.
Imidlertid var han allerede 1781 bleven antagen ved Norges militære
Opmaaling og arbejdede med et Par Aars Afbrydelse, under hvilke
han assisterede sin ældre Broder, Ditlev V., ved geodætiske
Beregninger som Detaillør til og med 1787; fra 1788 arbejdede han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free