Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vibe, Peder, –1658, Diplomat og Rentemester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
merkantile Anliggender. Det varede imidlertid kun kort, inden der
opstod Uenighed mellem de to Mænd, Zobel gav sig Blottelser og
V. var tilstrækkelig ærgjerrig til at søge at udnytte disse for at
blive sin Overmand kvit. I Sommeren 1629 fulgte han den franske
Afsending des Hayes de Courmesvin til Danmark, og herved
indtraadte det fuldstændige Brud mellem de to danske Diplomater.
Zobel klagede til Christian IV og beskyldte V. for at være
bestukken af Jesuiterne og for Bedrageri i Pengesager, V. intrigerede
mod Zobel og gik af med Sejren. Han vendte tilbage til Paris,
skulde for Fremtiden staa uafhængig af sin Medbejler og optraadte
som Resident, Zobel blev tilbagekaldt og forlod Frankrig ,1630.
Den franske Konge adlede ogsaa V. 1634, hvilket havde til Følge,
at Christian IV i Avg. s. A. optog ham i den danske Adelstand.
Hans Ønske om at gaa som Resident til Haag blev dog ikke
opfyldt; derimod ansattes han, efter i Foraaret 1634 at have taget
Afsked med den franske Konge, i Nov. s. A. som Resident i
Stockholm.
Paa denne ansvarsfulde Post blev han i 10 Aar og fik i høj
Grad Lejlighed til at lægge sit diplomatiske Talent for Dagen
under de vanskelige Forhold. Hans Indberetninger rage op over
hans Fællers ved deres kloge og bestemte Affattelse, han vidste at
skaffe sig gode Forbindelser, tog ikke mange Hensyn i Valget af
sine Midler, var desuden i Besiddelse af et virkeligt Statsmandsblik.
Allerede under sit Ophold i Paris havde han haft Øje for det
farlige for Danmark i Forbindelsen mellem Frankrig og Sverige og
søgt at skille den første Magt fra den anden, altsaa til en vis
Grad brudt Banen for den Politik, der senere i Aarhundredet
optoges af Hannibal Sehested og Griffenfeld. I Stockholm saa han
klart, hvorledes Stillingen mere og mere tilspidsedes til et
Fredsbrud og et svensk Angreb. I flere Henseender optraadte han
ogsaa med Forsigtighed; saaledes søgte han at forhindre, at den
svenske Enkedronning Marie Eleonores Beslutning om at forlade
Sverige udførtes paa en Maade, der kunde vække for megen Opsigt,
om han end stillede sig paa den mest fortrolige Maade i
Forholdet til hende. Men sikkert havde han altid været en bitter
Fjende af Sverige og blev det ikke mindre ved Opholdet dér;
muligvis har han derved ikke altid haft den rette Takt til at
undgaa skarpe Sammenstød. Ivrigere og ivrigere advarede han dog
sin Regering om Sveriges Planer, saaledes at Christian IV skrev
om ham til Corfits Ulfeldt: «P. V. reder frammeligen til Barsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
