- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
563

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wienbarg, Christian Peter, 1819–1901, Murmester - v. Vieregg, Carl Henrik, 1686–1747, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Wienberg, Christian Peter, 1819-1901, Murmester, var født
14. Marts 1819 i Kjøbenhavn. Hans Fader Sven Mathias W. var
Murmester fra Helsingør, hans Moder Ane Kirstine f. Madsen
Tibirke. Efter endt Skolegang kom han i Murerlære og fik allerede
i 1841, kun lidt over 22 Aar, Myndighedsbevilling for at kunne
nedsætte sig som Murmester i Nakskov, hvor han ved sin
Foretagsomhed snart blev et Særsyn mellem vore Provinsmurmestre.
Han byggede Herregaarde, restavrerede Kirker, opførte Fyrtaarne,
forpagtede Holmegaards Teglværk osv. 1866 forlagde han sin
Virksomhed til Kjøbenhavn, og han, der tidligere var kommen i
Forbindelse med Kammerherre Meldahl, fik nu det ene store
Byggeforetagende efter det andet, Frederiksborgs Gjenopførelse,
Havnevæsenets Bygning paa Toldboden, Kunstudstillingsbygningen paa
Charlottenborg, Kunstmusæet, Marmorkirken osv. Opførelsen af
Fyrtaarne blev en Specialitet for ham (fra 1846 har han i alt
opført 18), men tillige fik han Betydning ved de Stenhuggerier, han
erhvervede paa Bornholm (1872) og Øland (1880). 1876-83 var
han desuden Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn, ligesom han 1875-96
hørte til den styrende Kreds i Industriforeningen og 1875-76
var Formand for Lærlingeforeningens Repræsentantskab. 9. Juni
1843 ægtede han Martine Samueline Abildgaard (f. 14. Nov. 1821),
Datter af Kornkjøbmand Christian A. i Nakskov og Constance
Christine f. Christensen. Han døde 7. Juni 1901.

Engsig-Karup, Foren. til Lærlinges Uddannelse S. 18.
Arkitekten 1900-1 S. 272.
Tidsskr. f. Industri 1901 S. 142.

C. Nyrop.


v. Vieregg, Carl Henrik, 1686-1747, Amtmand, Søn af
Oberst og Chef for Landkadetkompagniet Gottfried Sigismund v. V.
til Tatschow og Charlotte Juliane v. Bornemann (Bormann), fødtes
13. Febr. 1686. 1707 blev han Kammerjunker og Forskærer ved
det danske Hof, derefter Rejsestaldmester og 1714 Staldmester.
1716 fik han Titel af Etatsraad og blev 1721 dekoreret med det
hvide Baand. 1730 udnævntes han, strax efter Christian VI’s
Tronbestigelse, til Stiftsbefalingsmand over Viborg Stift og Amtmand
over Hald Amt, men kom ikke til Embedet. Aaret efter blev
han Gehejmeraad og Amtmand over Haderslev Amt, i hvilken
Stilling han døde 26. Juni 1747. Han var tillige Domprovst i
Hamborg. V. var gift med Christine Elisabeth Baronesse
Kønigstein (f. 18. Juni 1696 d. 3. Jan. 1758), Datter af Johan Ludvig
Friherre Kønigstein (IX, 636). Hun medbragte sin Mand Godset

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:45 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free