Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm, o. 1127–1203, Abbed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde gjendrive de franske Hoftheologers falske Paastand om
Ingeborgs alt for nære Slægtskab med Philip Augusts første Hustru,
skrev ogsaa til Paven om Sagen og drog sammen med Kansleren
Anders Sunesen til Rom for ret at faa Kurien i Tale (1194).
Paven var vundet, men nu gjaldt det at indvirke paa den franske
Konge; Philip August lod dem imidlertid fængsle i Dijon og deres
Brevskaber røve (1195), og vel fik Cistercienserabbederne dem
udløst, men hele deres Sendelse var til ingen Nytte. Til den
stakkels Ingeborg sendte han stadig Breve, og det var vel i Mindet
herom, at hun senere testamenterede en Sum til Oprettelse af et
Kloster af V.s Orden.
I Danmark var V. utrættelig Forkæmper for kirkelige Fremskridt,
især Klostertugt. Snart opildner han sine egne Kanniker,
snart værger han Cistercienserne i Guldholm mod de mere verdslige
Cluniacensere i Slesvig (jfr, XII, 438), snart vaager han over
Tugten i andre Kannikesamlag (jfr. XVII, 353), og to klostergivne
Kongedøtre advarer han mod det almindelige Drikkeri. Med sine
Naboer, Cistercienserne i Esrom, stod han sig vel; de Retstrætter,
der opstod, jævnedes snart. Klostrenes Privilegier haandhævede
han med Lidenskab imod hvem som helst; da den pavelige Legat,
Kardinal Fidentius, krævede Afgifter, nægtede han med Heftighed
at gjøre sig skyldig i slig «Simoni». I Æbelholt fandt Ærkebiskop
Erik af Throndhjem og flere norske Bisper et Ly for Kong Sverres
Vrede; V. talte deres Sag hos Paven, bidrog til Baglerpartiets
Dannelse og sendte efter Baglernes Fremgang nogle af sine Kanniker
til Konghelle, hvor de grundlagde Kastelle Kloster (o. 1196);
derfor var V. en Slags foresat for denne norske Aflægger. At V.
ogsaa har udfoldet en betydelig Lærervirksomhed, er utvivlsomt.
Til sine Lærlingers Tarv foranstaltede han en Samling af Breve,
mest fra ham selv; de ere den bedste Kilde til hans Historie,
enten han meddeler Ungdomserindringer og skildrer sit Klosters
Trængsel og Fremgang, eller han anstiller Betragtninger over Tidens
Begivenheder og (i Form af en opdigtet Brevvexling) drøfter
kirkeretlige Spørgsmaal. Flere af Brevene kaster skarpt Lys over V.s
livlige, ildfulde og utaalmodige Personlighed, der forener brændende
Tro og hensynsløs Lidenskabelighed med munkeagtig Ydmyghed
og fransk Høflighed; betegnende ere hans overstrømmende
Venskabsforsikringer, saaledes over for Peder Sunesen, hvem han
kalder sit «andet Jeg», og Abbed Valbert af Esrom (ovfr. S. 174).
Da V. var død 6. April 1203 og jordet i Æbelholt Klosters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
