- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
593

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelmine Caroline, 1747 –1820, Prinsesse - Vilhelmine Ernestine, 1650–1706, Prinsesse - Vilhelmine Marie, 1808–91, Prinsesse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kjærlighed til Danmark og det danske Sprog, som hun, trods sin lange
Fraværelse fra Fødelandet, talte uden Spor af tysk Akcent.
Hendes Ansigtstræk mindede om Faderens, og hun skal i sin Ungdom
have været meget smuk. Hun døde 14. Jan. 1820.

Personalhist. Tidsskr. 5. R. I, 25.
C. Greve Rantzau-Breitenburgs Erindringer, udg. af L. Bobé, S. 161 ff.

Louis Bobé.


Vilhelmine Ernestine, 1650-1706, Prinsesse, Datter af Kong
Frederik III og Dronning Sophie Amalie, fødtes 20. Juni 1650.
Hendes Trolovelse med Kurprins Carl af Pfalz (f. 31. Marts 1651)
fandt Sted paa Sophie Amalienborg 24. Juni 1671 i Brudgommens
Nærværelse. Allerede 14. Avg. tiltraadte Prinsessen, ledsaget af
Rigsmarskal Kørbitz og flere andre af Hoffets fornemste Herrer
og Damer, Rejsen til Heidelberg, hvor Vielsen fandt Sted 20. Sept.
For Prinsessen, der fik en Medgift af 100000 Rdl. og Smykker til
en Værdi af 40000 Rdl., bestemte Svigerfaderen, Kurfyrst Carl
Ludvig, Overamterne, Byerne og Slottene Germersheim og Oppenheim
som Livgeding. Selve Ægteskabet blev langtfra lykkeligt. Prins
Carl havde fra første Færd af Antipathi mod Prinsessen, som hans
Plader havde valgt til Gemalinde for ham mod hans Ønske.
Hendes Ubetydelighed og Hoffærdighed skal i Følge tyske Kilder have
fjærnet hende mere og mere fra ham, og 1677 omgikkes endog
Kurfyrsten med Planer til at faa Ægteskabet opløst. Kurprins
Carl fulgte 28. Avg. 1680 sin Fader i Regeringen som Kurfyrste af
Pfalz. Som Regent var han ødsel, svag og i Hænderne paa
altformaaende Favoritter. Med ham uddøde Huset Simmern 16. Maj
1685. V. E. døde 23. April 1706 paa Slottet Lichtenburg i Sachsen,
som hendes Søster, Kurfyrstinde Anna Sophie (I, 288), beboede i
sin Enkestand.

Louis Bobé.


Vilhelmine Marie, 1808-91, Prinsesse. V., Datter af Kong
Frederik VI og Dronning Marie, blev født paa Slottet i Kiel
18. Jan. 1808. V.s første Undervisning lededes af en hessisk Dame,
Frøken G. Gall, og senere fik hun Informator T. G. Tang til
Lærer. Prinsessen konfirmeredes 16. Maj 1824 i Frederiksberg
Slotskirke af Konfessionarius M. F. Liebenberg. 28. Maj 1826
deklareredes hendes Forlovelse med den jævnaldrende Prins
Frederik, senere Kong Frederik VII. Denne Begivenhed hilstes med
almindelig Glæde i hele Riget, og Kjøbenhavn illuminerede. Man
saa i denne Forbindelse et Tegn paa, at der nu var indtraadt en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free