- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
595

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelmine Marie, 1808–91, Prinsesse - Wilhjelm, Johannes Martin Fasting, f. 1868, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter at Hertugens Broder havde besteget Danmarks Trone
som Kong Christian IX, og efter at Hertugdømmerne vare gaaede
tabt 1864, vedblev Hertugparret at bebo Louisenlund. 1870 tog
det Ophold paa Slottet Gliicksborg, som Preussen efter mange
Vanskeligheder endelig udleverede det hertugelige Hus. 24. Okt.
1878 blev Hertuginden Enke. Hun henlevede derefter, barnløs som
hun var, sit Liv i fuldstændig Stilhed, i det tiltagende Døvhed
vanskeliggjorde hendes Forbindelse med Omgivelserne. Hun
sørgede dybt over Tabet af Hertugdømmerne; men hvad der i
Modgangen bar hende oppe, var hendes dybe Religiøsitet og Glæden
over Danmarks unge opblomstrende Dynasti. Hun var højagtet
og yndet af Glücksborgs Befolkning, da hun stedse viste sig
deltagende og gavmild over for de fattige. V. døde 30. Maj 1891
paa Glücksborg og bisattes i det fyrstelige Mausoleum paa Byens
Kirkegaard.

H. Rørdam, Peter Rørdam I, 163. 166. 172. 196 f. 202; II, 77. 88 ff. 93. 121 f.
Grev C. Rantzau-Breitenburgs Erindringer.

A. Thorsøe.


Wilhjelm, Johannes Martin Fasting, f. 1868, Maler. J. W.
er Søn af Godsejer Mathias Hamburg Seehusen W. (f. 1828 d. 1878)
og Sofie Louise Christine Benedicte f. Fasting (f. 1835) og født
7. Jan. 1868. Efter at være bleven Student 1887 og at have taget
2. Examen begyndte han at tegne under Harald Foss, var 1890-92
Elev af Akademiet og derpaa af Kunstnernes Studieskole, særlig
af Krøyer. Sine første Billeder, Motiver fra Føhr, udstillede han
1893; næste Foraar rejste han til Italien i Følge med Kr. Zahrtmann
og undergik der en ikke ringe Udvikling og Modning, særlig
vistnok som Frugt af Samlivet med den ældre udmærkede Kunstner.
I Løbet af Sommeren malede han en Del Figurstudier og rejste
saa til Hjemmet, hvor han 17. Marts 1894 ægtede Johanne Marie
Munck Kløcker (f. 1874), Datter af norsk Kapitajnlieutenant K.
Kort efter rejste han igjen til Italien og blev der denne Gang
4 1/2 Aar. 1895 udstillede han paa Charlottenborg «Et Frieri», der
blev kjøbt af Kunstforeningen og senere hædredes med Mention
honorable i Paris; 1896 kom det anselige «Bøn om Regn», der
erhvervedes til Kunstmusæet, 1897 «Vinhøsten». Disse Arbejder
ere Vidnesbyrd om alvorlig og selvstændig Opfattelse saa vel af
Karaktererne som af Naturomgivelserne, dernæst om fin og stærkt
udviklet koloristisk Evne; ikke mindst gjælder dette om «Bøn om
Regn» med dets overlegne Behandling af de hvide Kitler og af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free