- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
33

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wingaard, Mogens Mogensen, 1639-0088. 1710 - Winge, Adolf Herluf, f. 1857, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udført sit Arbejde med Omhu; saa vel et godt Sprog som en gjennemtænkt
Orthografi lagde han Vægt paa.

Tauber, Aalborg Kath. Skoles Disc. I, 143; III, 44.
Hundrup, Lærerst. ved Aalborg Kath. Skole I, 13 ff.
Jydske Saml. 2. R. I, 369; IV, 413 f.
Hist. Tidsskr. 3. R. III, 654.

G. L. Wad.


Winge, Adolf Herluf, f. 1857, Zoolog, er Søn af
Fuldmægtig i Marineministeriet, Karl Gustav W., og Hustru Anna Kirstine
f. Mønster og født 19. Marts 1857. Han blev Student fra Borgerdydskolen
i Kjøbenhavn 1874, tog Magisterkonferens i Naturhistorie
1881, blev 1883 Medhjælper ved Zoologisk Musæum og 1885 Assistent
(Viceinspector) sammesteds. Til dansk Favnistik har W. leveret
rige Bidrag, hvoraf maa nævnes: «Om Arvicola arvalis i
Danmark» (1875), «Om nogle Smaapattedyr i Danmark» (1882),
5.-20. Aarsberetning om danske Fugle (1890-1903), «Om Steppehønen
i Danmark i 1888», «Om jordfundne Fugle fra Danmark»
(1903). I det store arkæologiske Værk «Affaldsdynger fra Stenalderen
i Danmark» har W. behandlet Afsnittene om Hvirveldyr
og meddelt Oplysninger om Stenalderens Husdyrracer og deres
sandsynlige Afstamning. I «Meddelelser om Grønland» haves fra
hans Haand to værdifulde Arbejder, «Grønlands Fugle» og
«Grønlands Pattedyr». Af Arbejder, der vel ere favnistiske, men dog
med overvejende morfologisk Indhold og – ligesom flere andre
af W.s Skrifter - gjennemtrængte af den Lamarckske Synsmaade,
fremhæves: «Om græske Pattedyr ... med Bemærkninger om
Familierne Soricidæ, Mustelidæ, Muridæ og Myoxidæ», «Jordfundne
og nulevende Gnavere fra Lagoa Santa, med Udsigt over
Gnavernes indbyrdes Slægtskab», en Række tilsvarende med fint
udførte Tavler forsynede Afhandlinger om Flaggermus, Pungdyr
(med Udsigt over Forholdet til Monotramer og Krybdyr), Rovdyr,
Aber o. fl. – Rent morfologiske Arbejder ere: «Om Muldvarpens
og Spidsmusenes Kranier og Spidsmusenes systematiske Stilling»
(1877) og «Om Pattedyrenes Tandskifte, især med Hensyn til
Tændernes Former» (1882). W.s sidste Arbejde, «Om jordfundne
Pattedyr fra Danmark» med 7 smukt udførte Tavler (1904) er –
ligesom Flertallet af hans ovennævnte Skrifter – offentliggjort i
«Vidensk. Medd. fra d. naturhist. Forening i Kbhvn.»

W. er overalt, hvor Lejlighed dertil gaves, traadt i Skranken
for Dyrebeskyttelsen og har baade her i Landet og i Udlandet givet
vægtige Indlæg i Kampen. I Begyndelsen af 1904 blev han valgt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free