- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
87

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther, Rasmus Villads Christian Ferdinand, 1796-1876, Digter - Visborg, Eilerik Jensen, -1687 (el.90?)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Der udstedtes en offentlig Opfordring til at foranledige hans
Lig ført til Danmark og et Mindesmærke rejst paa hans Grav, og
der opstod en Debat om, hvor denne helst burde være: under
Dyrehavens Trækroner, ved Furesøens Bred, i Barndomsegnen om
Fensmark o. 1. Praktiske Hensyn i Forbindelse med et af W. selv
udtalt Ønske afgjorde Sagen derhen, at han 2. Febr. 1877 jordedes
paa Holmens Kirkegaard efter en Sørgehøjtidelighed i Frue Kirke,
hvor Plougs smukke Afskedskvad tonede over hans palmesmykkede
Kiste fra Studentersangernes Læber:

         Al den Ynde, Duft og Glans,
         Sprogets Urtehave rummer,
         bandt han i Buket og Krans,
         bar han frem i blanke Kummer.
         Rosenstrøet var ej hans Vej;
         saaret selv af Livets Vaande,
         har han skabt en Rosenmaj,
         som ej dør for Vintrens Aande.

Nic. Bøgh, Christian Winther, et Livsbillede, I-III (1893-1901).
Museum 1896 II.
Personalhist. Tidsskr. 4. R. II.
F. L. Liebenberg, Nogle Optegnelser om mit Levned (1894).
Illustr. Tid. XXXVIII Nr. 12.
Breve fra og til Chr. W. 1880).

P. Hansen.


Visborg, Eilerik Jensen, –1690, Officer, tjenstgjorde
allerede under Hannibalsfejden i Norge og udmærkede sig som
Fændrik under Kampene ved Baahus 1645. 1653 blev han Lieutenant
ved Bergenhus Fæstning og forfremmedes Aaret efter til Major.
Da Krigen brød ud 1657, forblev han paa Bergenhus; men i
Begyndelsen af 1658 blev han med 3 Kompagnier sendt til det
søndenfjældske. Kort efter sluttedes imidlertid Freden i Roskilde,
og han kom denne Gang ikke i Kamp. Da Krigen atter brød
ud om Høsten, var imidlertid V.s nordhordlandske Kompagni det
første, som rykkede ud fra Bergen for at fordrive Svenskerne fra
Throndhjem. Paa Turen rundt Kysten søgte V. gjentagende
Forbindelse over Fjældene med de fra det søndenfjældske mod
Throndhjem fremrykkende Tropper. Med et Par Kompagnier søgte han
med Held at hindre de udsendte svenske Partier i at afvæbne
Almuen i Romsdalen og Fosen, ligesom han bemægtigede sig et
engelsk Skib, som Svenskerne vilde have bragt til Throndhjem.
Derefter blev V. med 400 Mand sendt ind til Værdalen for at
hindre de ventede Forstærkninger fra at forene sig med Gouvernør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:14 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free