- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
92

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Wisch, Claus, -1561 (1566), - v. d. Wisch, Clement, -1544, til Hanerau - v. d. Wisch, Helrik, -1488, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hertug Hans’ Raad; men siden synes han at have ført en tilbagetrukken
Tilværelse, skjønt han først døde 1561, ja efter nogle
Angivelser endog først 1566. Han var gift med Margrethe Johansdatter
Rantzau af Neuhaus, der levede som Enke 1568.

Thiset.


v. d. Wisch, Clement, –1544, til Hanerau, var Søn af
Otte Wulfsen v. d. W. til Rundtoft og Rolstorf. Sammen med sin
ovennævnte Fætter Benedict v. d. W. sendte han 1512 Fejdebrev
til Hertug Frederik, men siden skiltes Fætternes Veje, i det C. v. d. W.
hurtig forligte sig med Hertugen og siden blev dennes betroede
Mand. 1522 synes han dog at have tjent Ærkebispen af Bremen,
men 1523 er han Medlem af Regentskabet og faar Hanerau i Forlening,
som han 1525 afkjøber Kongen. Han beseglede 1533
Forbundet i Rensborg mellem Danmark og Hertugdømmerne, var
1534 Sendebud ved Forhandlingerne i Hamborg med de oldenborgske
Grever, var 1538 nærværende ved Hyldingen i Hamborg
og ledsagede Kongen til Forbundsforsamlingen i Brunsvig. S. A.
fik han et dansk Len, Holme Kloster, i Pant for 9000 Mk.; men
det havde han kun et Aars Tid, hvorefter han 1541 fik Segeberg
i Pant for 12000 Mk. Han skal have været Provst i Preetz, og
1543 kaldes han «Vorweser» i Uetersen Kloster. Hanerau solgte
han kort før sin Død 1544 til Paul Rantzau. Hans Enke Anna
Caisdatter Rantzau ægtede 1545 Jasper Buchwaldt.

Thiset.


v. d. Wisch, Helrik, –1488, Biskop. Hvem der har været
hans Forældre, vides ikke; selv immatrikuleredes han i Rostock
1453 og blev Baccalaureus sammesteds 1456; 1463-64 opholdt
han sig i Rom. Han blev Domprovst i Slesvig 1465 og var det
endnu i 1474, da Biskoppen sammesteds, Claus Wulf (se ndfr.),
resignerede til Fordel for ham, og Paven providerede ham med
Slesvig Stift. Den ny Biskop skal imidlertid ikke have opfyldt de
Forpligtelser, han havde paataget sig over for sin Formand, og
have ladet denne leve i Fattigdom, og han var i Modsætning til
Forgængeren en daarlig Husholder, der bragte Bispestolen i Gjæld.
Om H. v. d. W.s Virksomhed i hans Bispetid lader der sig i øvrigt
intet oplyse af synderlig Interesse. Han døde den 7. eller maaske
snarere den 19. April 1488.

Gl. kongl. Saml., Fol., 1047, Bl. 174 ff.
(jvfr. J. A. Cypraeus, Ann. episcop. Slesvic. S. 384 ff.).

William Christensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free