- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
169

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wolfhagen, Friederike, 1813-78, Forfatterinde (under Psevdonymet «Marie Norden») - Wolfhagen, Friedrich Hermann, 1818-94, Minister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tog hun med sin Moder varigt Ophold i Dresden (1848) og blev
her Vidne til Majrevolten, hvis Indtryk hun har bevaret i Tidsbilledet
«Dresdens Maitage» (3 Bd. 1850). Hun fortsatte sin litterære
Virksomhed indtil 1867 og stod i Brevvexling med en Del af
Tysklands fremragende litterære Personligheder. Hun døde 3. Juli
1878 af en heftig rheumatisk Feber. Af hendes Skrifter kunne
endnu nævnes: «See- und Landgeschichten aus Schleswig-Holstein»
(2 Bd. 1865) og den tendentiøst danskfjendtlige Novelle «Die
Dänen hinter dem Danewerk» (1867), som behandler Krigsbegivenhederne 1864.

Alberti, Schlesw.-Hokt.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Fr. Brummer, Lex. der Deut. Dichter des 19. Jahrhunderts.

C. A. Nissen.


Wolfhagen, Friedrich Hermann, 1818-94, Minister, Søn
af Rentekammerdeputeret, Etatsraad Johan W. (f. 25. Okt. 1779
d. 26. Nov. 1840), af en gammel hessisk Slægt, og Friderikke Wilhelmine
Henriette f. Richardi (f. 15. Jan. 1794 d. 26. Nov. 1855), var
født 3. Avg. 1818 i Kjøbenhavn, studerede her, i Berlin, Heidelberg
og Kiel og tog 1842 juridisk Examen i Kiel. Aaret efter
blev han Amtssekretær i Haderslev, 1846 Volontær og 1848
Kancellist i det slesv.-holst.-lauenb. Kancelli, 1850 Herredsfoged i
Tyrstrup og Haderslev Herreder, s. A. konst. som og 1851 udnævnt til
Amtmand over Flensborg Amt, 1854 Kammerherre. 1855 valgtes
han af de slesvigske Stænder til Medlem af Rigsraadet og
indtraadte 1856 i Ministeriet som Minister for Hertugdømmet Slesvig,
hvilken Post han med 3 Maaneders Afbrydelse, 1859-60, beklædte
til Udgangen af Aaret 1863. 1857 blev han Kommandør af Danebrog.
1864 valgtes han i Nordslesvig til Medlem af Rigsraadets
Landsting. Som Amtmand i Flensborg og som slesvigsk Minister
indlagde han sig megen Fortjeneste af det danske Sprogs Bevarelse
i Mellemslesvig, men efter 1863 deltog han ikke mere i det
politiske Liv. Filanthropiske og almennyttige Foretagender og
Institutioner lagde Beslag paa hans betydelige administrative og
repræsentative Evner. Han var Direktør for Døvstummeinstitutterne,
Formand i Bestyrelsen for Blindeinstituttet og det danske Haveselskab,
og i Aarene 1867-78 udfoldede han en betydelig Virksomhed
som Præsident og Vicepræsident i Komiteerne for Danmarks
Deltagelse i en Række af Udstillinger, 1867 i Paris, 1873 i Wien,
1875 i Brüssel og 1878 atter i Paris. 1873 fik han Storkorset af
Danebrog. I «Antislesvig-holstenske Fragmenter» skrev han 1848

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free