- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
175

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worm, Carsten, 1676-1750, Præsident, Oversætter - Worm, Christen, 1672-1737, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1718, og fortsatte med 10 andre i Aarene 1723-27. En samlet
Udgave fremkom 1757 ved Chr. Martfelt med Tillæg af den 12.
Satire og Fortale af Biskop Gunnerus.

Ved denne Oversættelse bidrog W. til Indførelsen af den nye
franske Smag, som Reenberg havde indledet en Snes Aar før, og
som Holberg Aaret efter (1719) gav Hjemstedsret med Peder Paars.
Oversættelsen er foretagen efter Boileauudgaven, Amsterdam 1717,
med dens Noter og følger temmelig nøje den franske Text. Sproget
er godt og klart, og de alexandrinske Vers efter Tidens Lejlighed
ret flydende. Arbejdet hævder sig en hæderlig Plads i den lange
Række af Boileau-Oversættelser og -Efterligninger, som i det 18.
Aarhundredes første Aartier bredte den store Satirikers og Kritikers
Navn og Avtoritet over hele Nordevropa.

Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunsts Hist. IV.

J. Paludan.


Worm, Christen, 1672-1737, Biskop, var født i Kjøbenhavn
10. Juni 1672 og Søn af nedennævnte Justitiarius Villum W. 1686
kom han i Frue Latinskole, hvorfra han blev Student 1689. I sit
Hjem traadte han i Venskabsforhold til den lærde Islænder Arne
Magnussen (XI, 52) og fik Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med
hans kritiske Arbejde over Åre Frodes Islands Historie, hvoraf
han fik en Afskrift. I Foraaret 1692 tog han theologisk Examen
og opholdt sig derefter i Tranebjærg paa Samsø hos en lærd
Orientalist, Præsten Mads Iversen Vejle, indtil han i Slutningen af
Aaret blev Hører ved Frue Latinskole. 1692-94 holdt han en
Række Dissertationer ved Universitetet over jødiske Antikviteter.
Disse bleve 1744 optrykte i Venedig, hvilket maa tages som et
Vidnesbyrd om, at man endnu den Gang har betragtet dem som
staaende betydelig over de almindelige Universitetsdisputatser. 1694
gav Christian V ham Løfte paa et Professorat i Filosofi med senere
Oprykning i et theologisk Professorat, og 1695 disputerede han for
Professoratet. I Foraaret 1696 fuldendte han et Stridsskrift, hvori
han udførlig behandlede et Æmne fra Oldkirken: Sabellius og
hans antitrinitariske Vranglære. Skriftet, der udkom s. A. i
Frankfurt, vidnede om en ualmindelig Lærdom og fik en smigrende
Anmeldelse i Udlandet. Men her hjemme undrede man sig over,
at han i saa kort Tid havde kunnet tilegne sig en saa omfattende
Kundskabsmasse, og der var dem, der paastod, at det ikke var
hans eget, men den lærde Samsøpræsts Arbejde, han førte frem.
Hvorledes det forholder sig dermed, lader sig ikke oprede, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:18 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free