- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
195

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worm, Ole (Oluf), 1588-1654, Læge - Worm, Ole, 1667 - 1708, Professor - Worm, Oluf, 1757 - 1830, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tolker («Antiqvitatum patriarum Oedipus »), og E. Pontoppidan
udelod i «Marmora Danica» (1739—41) forsætlig Runeindskrifterne af
Hensyn til W. s Værk, da det ikke kunde falde ham ind at «skrive
en Iliade efter denne Homer». Midt i det 18. og i Begyndelsen
af det 19. Aarhundrede slaa L. de Thurah og P. N. Skovgaard i
deres Behandling af de bornholmske Runeindskrifter sig endnu
fuldstændig til Ro med W. s Tolkninger. Selv om vor Tids
sprogvidenskabelige Forskning vil stemple dem alle som forfejlede, maa
Runologen dog endnu stadig raadspørge W. s antikvariske Skrifter,
der med rette have skaffet deres Forfatter Hædersnavnet «den
danske Oldforsknings Fader».

Nord. Tidsskr. f. Oldkyndighed I, 283 ff.
Ludv. F. A. Wimmer, Om Undersøgelsen og Tolkningen af vore Runemindesmærker (Universitetets Indbydelsesskrift til Kongens Fødselsdag 1895).
Samme, Døbefonten i Aakirkeby Kirke S. 62 ff.
Samme, De danske Runemindesmærker I—IV.

Ludv. Wimmer.

Worm, Ole, 1667—1708, Professor, ældste Søn af ndfr.
anførte Justitiarius Villum W., var født i Kjøbenhavn 6. Okt. 1667
og blev 6 Aar gammel sat i Hovedstadens Latinskole, hvorfra han
1685 dimitteredes til Universitetet. Allerede 1688 udnævntes han,
kun 20 1/2 Aar gammel, til Professor philosophiæ ved Universitetet
med Ret til at rykke op i det medicinske Fakultet — et
iøjnefaldende Exempel paa, hvad den Wormske Slægt formaaede at
sætte igjennem for sine egne. Først maatte W. dog føre sine
Studier, særlig i Lægevidenskaben, videre, og han rejste i den
Anledning strax udenlands; gjennem en Del af Tyskland og Nederlandene
kom han i Nov. 1689 til Leiden, hvor han studerede i
2 Aar, indtil han 1691 blev kaldt hjem for at overtage den ledige
Post som Professor eloqventiæ; ved sin Faders Død overtog han
dennes medicinske Lærestol; fra 1697 var han tillige nogle Aar
Professor i Latin og Historie ved Ridderakademiet, indtil
Svagelighed nødte ham til at nedlægge dette Embede. Han døde
28. April 1708. Gift 19. Dec. 1694 med Drude Cathrine Foss (d.
1727, begr. 23. Avg., 54 Aar gl.), eneste Datter af Rektor i
Kjøbenhavn Mag. Jacob F. og Dorthe Brochmand. W.s Bidrag til
Litteraturen ere uden videre Betydning.

Univ. Progr.
Worm, Lex. over lærde Mænd.

G. L. Wad.

Worm, Oluf, 1757—1830, Skolemand, hed egentlig Oluf (eller
Ole) Bagge og var en Søn af Provst Christen Sørensen B.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free