- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
269

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zacho, Peter Mørch Christian, f. 1843, Landskabsmaler - Zahle, Ernst Sophus Vilhelm, 1797 -1837, Forfatter og Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dog i Regelen livligt og følelsesfuldt. Højest vurderedes de Billeder,
hvori han skildrede den glade Løvspringstid i Skoven, hvor
Bækken skyder sig frem under de solbeskinnede Trækroner.

I 1871 fik Z. den Sødringske Præmie, 1872 var han i Italien
og i de følgende Aar flere Gange i Frankrig. Somrene tilbragte
han med Studierejser, der strakte sig helt ned til Pyrenæerne; om
Vinteren malede han under Bonnat. Her og under Samlivet med
andre betydelige Kunstnere kom han under stærk Indflydelse af den
moderne franske Naturbetragtning og Udtryksmaade og udviklede
sig betydelig som Tekniker, fik større Kraft og Glans i Farven,
mere Bredde i Foredraget. I 1881 kjøbtes til Statens Samling
hans pragtfulde «Den første Sne», i 1884 fik han Udstillingsmedaillen
for «Et stille Vand i Dyrehaven»; flere Gange opnaaede han
Rejsestipendium fra Akademiet og udfoldede stadig en rig og
meget paaskjønnet Produktion; 1891 rejste han atter i Frankrig
med det Ancherske Legat; samme Aar fik han hædrende Omtale
ved Jubilæumsudstillingen i Wien. Titel af Professor fik han 1897.
- 15. Maj 1884 havde han ægtet Cathrine Mathilde Marstrand
(f. 1858), Datter af Dampmøller Troels M. (XI, 145) og dennes
1. Hustru Caroline f. Carlsen.

Weilbach, Nyt dansk Kunstnerlex.
S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.
Secher, Slægten Secher S. 187.

Sigurd Müller.


Zahle, Ernst Sophus Vilhelm, 1797-1837, Forfatter og
Præst, var født paa Vemmetofte 19. Marts 1797. Hans Forældre
vare Præsten Christian Gottlieb Z. (f. 1752 d. 1819) og Christina
f. Esmarch (f. 1762 d. 1827). Da S. Z. var 2 Aar gammel, flyttede
han med dem til Slaglille ved Sorø, og 1810 kom han i Herlufsholms
Skole. Tidlig havde han Interesse for Naturvidenskab og
blev heri bestyrket af sin Lærer Melchior (XI, 244), hvis Værk
«Den danske Stats og Norges Pattedyr» han udgav 1834. I sin
Skoletid skrev han Vers og holdt som Skolens Dux Tale i
Herlufsholms Kirke ved Jubelfesten der 1816 (trykt i «Mindeblade for
Herlovianere» 2. Saml.). I 1817 blev han Student med Udmærkelse,
og efter n. A. at have taget 2. Examen, ogsaa med Udmærkelse,
vikarierede han et halvt Aar for sin Broder som Lærer ved
den Skole, han Aaret forud havde forladt, blev siden Alumnus
paa Valkendorfs Kollegium, Lærer i Naturhistorie ved Metropolitanskolen
og Manuduktør til Artium, vandt 1821 den udsatte Præmie
for en Mindesang over Morten Luther, blev i 1822 theologisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free