Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zinck, Hardenack Otto Conrad, 1746-1832, Musiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vanskelighederne vare store; han havde ingen Hjælpemidler, kunde
længe ikke udtrykke sig ret paa Dansk, og Seminaristerne vare
ikke mere lærenemme end Koristerne. Men hans Begejstring for
Sagen overvandt alle Hindringer, og efter nogle Aars Forløb
vandrede Folk ud paa Nørrebro for om Aftenen at høre Seminaristerne
synge trestemmige Sange i Haven. I 1798 satte han «selskabelige
Syngeøvelser» i Gang, assisteret af sin Hustru, sine to Døtre og
den ældste Søn Ludvig. Fire Selskaber dannedes, det ene
bestaaende af Herrer, de andre af Damer – Spiren til de senere
Sangforeninger. Alle, o. 50, sluttede sig sammen til to
Prøvekoncerter, der førte til Stiftelsen af et «almindeligt Syngeinstitut
for Kjøbenhavns Ungdom» (1799). Som dets Forstander og Lærer
udgav han Skriftet «Die nördliche Harfe» (1801), men da
Bidragene til Instituttet kun flød sparsomt, sov det sagte hen. Som det
vigtigste Led i hans Bestræbelser for Kirke- og Folkesang kan
hans Koralbog (1801) betragtes, et Arbejde, som Schulz havde
maattet lade ligge. Den indførtes i alle Kirker og holdt sig et
halvt Aarhundrede. Flere Melodier deri ere af ham og bruges
endnu.
Z. udgav «Kompositioner for Sangen og Klaveret», der udkom
i Hæfter, hvert med sit Motto, og gjennemsaa og rettede
R. Andersens Melodier til O. D. Lütkens Hus- og Skolesangbog,
hvori en Snes Melodier ere af ham. Lejlighedskompositioner,
større og mindre, skrev han i Mængde, og han vilde helst, at de
udførtes af den paagjældende Kreds «uden Lejesvende». Glædende
sig over al god Musik brød han sig ikke om, at han ikke kunde
regnes til de betydelige Komponister, og satte mest Pris paa at
gjælde som «offentlig Musiklærer». Da hans kjære Seminarium i
1809 flyttedes til Jonstrup, ved hvilken Lejlighed han blev Professor,
fortsatte han endnu i to Aar sin Virksomhed der og vandrede
den lange Vej om Lørdagen ud og om Mandagen tilbage. Skrivende
forfægtede han, navnlig i forskjellige Tidsskrifter, sine
Anskuelser om Sangens Anvendelse som «højere Gymnastik» og som
«Hjælpemiddel til at udvikle de ædleste Evner». Alle hans gode
Ønsker forenedes i Ordet Harmoni, «Harmoni i Kunsten, i de
menneskelige Følelser, i Fædrelandet, i det hele Universum». Men
det hemmede hans praktiske Undervisning, at han vilde lægge
for megen Theori og Belæring ind deri.
Efter 20 Aars Tjeneste ved Theatret havde Z. en Koncertbenefice,
der fandt stor Tilslutning. Altid original og tilsigtende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
