Print (PDF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Christopher Hartmann, 1721-87, Skuespiller - Ørsted, Hans Christian, 1777-1851, Fysiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<chapter name="Ørsted, Christopher Hartmann, 1721-87, Skuespiller"> Ørsted, Christopher Hartmann, 1721-87, Skuespiller. Ø. fødtes 2. Febr. 1721 i Haraldsted, hvor hans Fader Søren Ø. (f. 1686 d. 1736) var Sognepræst, blev 1741 Student fra Slagelse Skole og Aaret efter Bakkalavr, men videre drev han det ikke paa den akademiske Bane, derimod var han blandt de første, der meldte sig til Tjeneste, da den danske Komedie efter Christian VI's Død gjenopstod, og ved den første «Prøvekomedie» i Bergs Hus i Læderstræde 14. April 1747 spillede han Værten og Første Advokat i «Den politiske Kandestøber»; ved Aabningsforestillingen paa det nye Theater paa Kongens Nytorv 18. Dec. 1748 skal han have udført Tjeneren Hector i «Dobleren». Ø. fik et omfattende Repertoire i anden Række, særlig nævnes han som Fremstiller af Bønder, Kroværter og Borgermænd; han havde et godmodigt Lune og en saftig Komik, men manglede ganske Smag og Disciplin, han lod sig af Publikums, særlig Galleriets, Latter forlede til alle Haande plumpe Narrestreger og spillede i det hele saa meget paa Øjeblikkets Indskydelser, at han efter Rosenstand-Goiskes Vidnesbyrd den ene Aften «lod Naturen ligge hjemme», medens han den anden Aften var «den blotte Natur». Som hans bedste Roller nævnes Jeppe Berg i «Erasmus Montanus», Mølleren i «Henrik IV's Jagt» og den nysgjerrige Vært Stændler i «Den nysgjerrige». Ved Siden af sin Skuespillervirksomhed røgtede Ø. under Magistratsperioden tillige en Garderobeforvalters og Regissørs Gjerning. Han fremtraadte sidste Gang 14. Maj 1787 som Bonden i «Melampe» og døde 29. Okt. s. A. i Kjøbenhavn. - Ø. havde 5. Maj 1749 ægtet Sophie Møller, der døde 16. April 1811, 84 Aar gammel. Heibergs Komedier, Jubeludg., III, 2. Afs, S. 39 ff. Arthur Aumont. </chapter><chapter name="Ørsted, Hans Christian, 1777-1851, Fysiker"> Ørsted, Hans Christian, 1777-1851, Fysiker, Broder til foran nævnte Minister A. S. Ørsted, blev født 14. Avg. 1777 i Rudkjøbing, hvor han tilbragte sin Barndom og første Ungdom, indtil han sammen med sin et Aar yngre Broder Anders i 1793 drog til Kjøbenhavn. Den Undervisning, Brødrene fik i Hjemmet, var af en egen Art. En tysk Parykmager gav dem den første Undervisning. Medens Parykmageren søgte at indgyde dem Beundring for alt hvad der var tysk, søgte en anden Lærer, en norsk Student, at begejstre dem for Norge og nedsætte det danske i deres Øjne. Men med deres ualmindelige Nemme og store Videbegjærlighed erstattede de ved udbredt Læsning i de forskjelligste Retninger, hvad der manglede dem i regelret Undervisning. Hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>