Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi / Zahle, Natalie, f. 1827, Skolebestyrerinde (1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Zahle, Natalie,

f. 1827, Skolebestyrerinde, er Datter af ovennævnte Sognepræst E. S. V. Z. og født i Assens Præstegaard ved Horsens 11. Juni 1827. To Aar efter flyttede Forældrene til Hvedstrup paa Sjælland, og da hun næppe 10 Aar gl. mistede dem begge, fandt hun et andet Hjem hos Professor D. F. Eschricht i Kjøbenhavn. I det harmoniske Præstegaardshjem grundlagdes den dybe Respekt for det gode Hjems Betydning, der blev et Hovedtræk i hendes Syn paa Opdragelsen. Det rige Kjærlighedsliv, der

271

levedes her, og senere Plejemoderens strænge Krav til Pligtopfyldelse bidrog til Udviklingen af hendes højsindede og stærke Karakter. Fra sin Fader havde hun arvet en ualmindelig Lyst og Evne til at undervise, hvorfor hun, efter at have gaaet i «Døtreskolen til Frederik VI’s Minde», allerede i en Alder af 15 Aar kom ud som Huslærerinde, først hos en Møller i Jylland, siden hos en Læge i Nyborg. Under denne Virksomhed gik det op for hende, hvor meget hun selv manglede for at kunne udføre sin Lærerindegjerning tilfredsstillende. 1849 tog hun derfor tilbage til Kjøbenhavn for at uddanne sig til Privatlærerinde paa den af Frk. Annestine Beyer og Cand. phil. Emil Bojsen 1846 oprettede «højere Dannelsesanstalt for Damer», men forlod dog senere denne, lod sig privat forberede til Institutbestyrerindeexamen af højere Grad, som hun bestod i Februar 1851, og fik derefter Tilladelse til at oprette en højere Pigeskole. Betegnende for Frk. Z. begyndte hun dog med Lærerindeuddannelsen, i det hun 1. Maj 1851 aabnede en Undervisningsanstalt for Lærerinder med et dertil knyttet Pensionat for Eleverne for at forhindre en saa mangelfuld Indsigt paa Lærerindevirksomhedens Omraade, som hun selv havde lidt under. Hun begyndte med 1 Elev, Aaret efter var der endnu kun 5; men senere steg Tallet til over 100. Ogsaa Pensionatet voxede, især ved unge Piger fra Norge. Denne «Forhindringsanstalt for daarlige Lærerinder» skabte Pigeskolen Lærerkræfter, beregnede paa dens særlige Tarv; fra den udgik en Skare vel uddannede og for deres Kald begejstrede Lærerinder og Skolebestyrerinder, der have løftet den danske Pigeskole og højnet dens Anseelse udad til. Efter Indførelsen af Skolelærerindeexamen optog hun fra 1860 ogsaa Damer, der forberedte sig til denne Prøve, fra 1869 udskilte som en særlig Afdeling, der blev et fortrinligt Seminarium, for Tiden Landets største. Til Lærerindeskolen var der endvidere 1869-77 knyttet en Musikskole.

Ved Støtte fra Etatsraad L. N. Hvidt overtog hun 1852 Frk. Foersoms ansete Pigeskole og Aaret efter Eleverne fra den i grundtvigsk Aand ledede «Dannekvindeskole», da dens Bestyrerinde, Frk. S. Dalgas, ægtede Professor C. R. F. Mariboe. Med nænsom Haand sammenarbejdede hun de pædagogiske, Retninger, som kjendetegnede hver af disse Skoler, og den friske Tvangfrihed hos det sidste Hold Børn, lempet efter Arbejdets Krav, blev især ejendommelig for hendes Pigeskole, der med Aarene voxede til over 400 Elever. Jævnlig søgte hun ogsaa pædagogisk Bistand inden

272

for den grundtvigske Kreds, saa at flere af dennes bedste Navne tælles blandt den Række ypperlige Lærerkræfter, ogsaa af andre Retninger, hun med genialt Blik for Valget forstod at knytte til sin Virksomhed. Blandt disse var der flere udmærkede Lærerinder, til Dels hendes tidligere Elever, som hver med sin Ejendommelighed tjente til at bære den mægtige Institution, hvortil hendes Skole efterhaanden udviklede sig, og hvis Drift vilde overstige en enkelts Kræfter (A. Hjort, H. Skram, H. Gerdtzen, B. Hahn, K. Lønborg, M. Steinthal o. fl.).

Som udviklet af Frk. Z. i tvende Afhandlinger «Om den kvindelige Uddannelse her i Landet», I 1870, II 1883, var Maalet for hendes Skole at danne Mennesker, at bringe Kvinden og ikke Modedamen til Udvikling. Sand Kvindelighed bevares bedst ved Arbejde paa sin personlige Udvikling og for at skabe sig en selvstændig Livsstilling. Herved vindes en indre Frigjørelse, lige betydningsfuld for Husmoderen og den selverhvervende Kvinde. Derfor lagde hun Vægt paa Fag som Fysiologi og Sundhedslære, Husgjerning og Gymnastik (det sidste fra 1864, før nogen anden Pigeskole) og især de for det indre Liv uddannende: Religion, Modersmaal og Historie. Med Forstaaelse af, hvad der rørte sig i Tiden, og Trang til at gaa i Spidsen for Udviklingen, hvorved hun opnaaede den Bevægelighed som Pædagog og Rummelighed som Menneske, der er hende egen, forenede hun stor Besindighed, saa at hun kun forsigtig prøvende optog det nye, men bidrog herved til, at Bevægelsen for Kvindens Frigjørelse og især hendes Deltagelse i mandlige Studier er forløbet jævnere og sundere hos os end i Nabolandene. Hun vilde forlænge den unge Piges Skolegang til 18-19 Aars Alderen, helst efter en forudgaaende Periode med mindre intellektuel og mere huslig Sysselsættelse, og oprettede derfor ikke blot 1861 en Fortsættelsesskole for Elever fra den højere Pigeskole og 1877 en tilsvarende (Højskoleafdeling) for unge Piger fra Folkeskolen, men tillige s. A. et Artiumskursus og 1882 et Præliminærkursus for unge Piger. En i 1877 oprettet Husholdningsskole var knyttet til N. Zahles Skole 1882-92, men nedlagdes ved Indretningen af et Skolekøkken for Børnene. Efter Seminarieloven af 1894 omordnede hun Seminariet og oprettede som Øvelsesskole for dette en Borgerpigeskole. Herved opløstes Forbindelsen med Komtesse Moltkes Pigeskole, der siden 1870 havde haft Lokale i hendes Skolehus. Saaledes omfattede hendes Undervisningsanstalter alle den kvindelige Uddannelses forskjellige Trin; kun et højere

273

Lærerindekursus under Statens Medvirken og Kontrol lykkedes det liende ikke at faa oprettet.

Selv var Frk. Z. Sjælen i denne vidt omfattende Virksomhed, alle Vegne hjælpende og vejledende, og hendes rige Personlighed prægede hele Arbejdet, skjønt hun med fin Takt forstod at holde sig tilbage og lade sine Hjælpere træde i Forgrunden over for Eleverne. Men hendes aarvaagne Blik fulgte den hele Lærerkreds, og endnu i hendes fremrykkede Alder maatte man beundre den Ungdomsfriskhed og Interesse, hvormed hun optog nye Opgaver og vedblev at undervise. Med et lyst og klogt Blik paa Mennesker og et muntert Sind forenede hun dyb kristelig Alvor, saa hun stræbte efter, at Skolens Arbejde «maatte fyldes og bæres af Guds Naade og blive til Guds Ære».

Fra Kronprinsensgade var hun i 1856 flyttet til Gammelstrand, men da Lokalerne ogsaa her bleve for smaa, lod hun paa en af det gamle Voldterræn erhvervet Grund mellem Nørrevoldgade og Linnésgade opføre en anselig trefløjet Skolebygning, der toges i Brug 1877 og efterhaanden fyldtes af hendes Skoler, hvis Elevantal tilsammen naaede over 1000. For at alt kunde gaa roligt, naar Frk. Z. trak sig tilbage, overdrog hun ved Fundats af 7. Juli 1885 alle sine Skoler med Bygninger og Inventar (en Værdi af over 1/2 Million Kr.) til en uafhængig Institution, «N. Zahles Skole», under Bestyrelse af 6 af hendes Medarbejdersker og hendes juridiske Konsulent samt foreløbig hende selv som Overbestyrerinde. Fra Aar 1900 afgav hun Overbestyrelsen til Frk. H. Skram, men vedblev at deltage i Ledelsen af Seminariet, indtil hun 1903 ogsaa opgav denne Stilling og nu kun er ekstraordinært Medlem af Bestyrelsen.

Frk. Z., der 1891 modtog Fortjenstmedaillen i Guld, har ved sin enestaaende pædagogiske Virksomhed haft en overordentlig stor Indflydelse ikke alene paa den højere Pigeskole, men ogsaa paa andre Skolearter og overhovedet paa den hele kvindelige Uddannelse i Danmark, ligesom hendes Livsgjerning er et vægtigt Indlæg til Gunst for Kvindens Ret til selvstændig Virksomhed.

Illustr. Tid. XXXVIII, Nr. 37. Nordstjernen 1891-92, Nr. 11. Danmarks Kultur Aar 1900, S. 211. Aarsber. fra N. Zahles Skole.
Joakim Larsen.