- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
23

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Becker, Gottfried, 1767-1845, Apotheker - Becker, Jacob Gottfried, 1638-1707, Apotheker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Becker, Gottfried, 1767-1845, Apotheker. B. var
født 9. Febr. 1767 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader,
Professor Johan Gottfried B. (Søn af ovennævnte
Gottfried B.), var Hofapotheker; hans Moder var
Anna Christine f. Torm. Han blev Student 1786,
tog Aaret efter farmacevtisk Examen og tiltraadte
nu en lang Udenlandsrejse, paa hvilken han, især i
Berlin og Paris, uddannede sig i Naturvidenskaberne
og specielt i Kemi under Datidens berømteste
Videnskabsmænd. 1791 kom han hjem, overtog efter
sin afdøde Fader Hofapotheket og blev 1792 Hof-
og Rejseapotheker. Det følgende Aar holdt han
Forelæsninger over Kemi, i hvilken Videnskab han
1795 blev extraordinær Professor ved Universitetet,
som han dog forlod 1806; 1799 havde han faaet Sæde
i Collegium medicum. B. var en meget virksom Mand,
der med den største Interesse omfattede alle Slags
nye Oprindelser og Indretninger paa Teknikkens og
Industriens Omraade, og var Tid efter anden Medlem af
mange forskjellige Kommissioner, hvor der var Brug for
hans kemiske Indsigt; selv anlagde han en Farvefabrik,
der dog nedlagdes som Følge af den ved Krigen
1807 lidte Skade. I 1813 fik han Danebrogsordenen,
1829 Justitsraads Titel og 1842 Etatsraads Titel ved
sit 50 Aars Jubilæum som Hofapotheker; det følgende
Aar overdrog han sin Søn J. G. Burman Becker (se
d. Art.) Apotheket og døde 21. Juni 1845. 20. April
1794 havde han ægtet Nicollette Adriane Burman, f. i
Amsterdam 28. Avg. 1774 d. 13. Marts 1824, hvis Fader,
Dr. med. Nicolaus Laurentius B., af en berømt lærd
Slægt, var Professor i Botanik i Amsterdam.

Burman Becker, Geschlechts-Register der Familie Becker, 1875, S. 27 ff.

G. L. Wad.

Becker, Jacob Gottfried, 1638-1707, Apotheker. Han
var født 24. Juli 1638 i Husum, ved hvis lærde
Skole hans Fader, Mag. Gottfried B., var Rektor;
Moderen hed Elisabeth Ehrenreich. Efter at være
uddannet som Apotheker, dels i Kjøbenhavn, dels
i Udlandet, kjøbte han 1664 Apotheket i Odense og
erhvervede s. A. Privilegiet; fra 1667-82 var han
Raadmand. B. var en meget virksom Mand, der drev stor
Studehandel paa Hamborg og Holland og efterhaanden
tilforhandlede sig baade Kjøbstadejendomme og
Bøndergods; men ved disse forskjelligartede
Transaktioner vare hans Pengesager blevne saa
forviklede, at han var Ruin nær; imidlertid rejste han
sig dog igjen, og Kjøb og Salg af Jordegods spille
endnu i hans senere Aar en stor Rolle. Sit Apothek
overdrog han 1700 til sin Svigersøn og blev boende
i Odense, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free