Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bendz, Vilhelm Ferdinand, 1804-32, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guldmedaillen (1825) lykkedes ikke, og han besluttede
nu at hellige sig Portræt- og Genremaleriet, der
laa hans Natur nærmere, thi hvor kraftig hans Talent
end udviklede sig i Retning af Finhed i Tegning og
ualmindelig Sans for Farvevirkningen og den maleriske
Anordning, synes han, trods sin livfulde Natur, at
have savnet Opfindelsesevne eller Anlæg for at give
en Handling, en «Fortælling» i sine Billeder. Hans
første Arbejder, Portræt af Pastor Hornsyld (1825),
«Modelskolen paa Kunstakademiet», «En ung Kunstner
(Blunck) betragtende en Skitse i et Spejl» og endelig
det største af dem, «En Billedhugger (Medaillør
C. Christensen), der arbejder efter den levende
Model», de 3 sidstnævnte i den kgl. Malerisamling, ere
umiddelbare Virkelighedsbilleder, de 2 sidste ligefrem
Portrætter, forestillende vedkommende i deres daglige
Virksomhed. Hans udprægede Sans for Farven førte ham
til en vis Forkjærlighed for det kunstige Lys, og
af de faa Billeder, som ere offentlig tilgængelige,
gjengive de 2 Lampebelysning, «Modelskolen» og det
fra Rejsen hjemsendte «Fincks Kaffehus». Efter at
han havde malet en Del Portrætter, som oftest i
Legemsstørrelse, eller omhyggelig sammenstillede
Portrætgrupper, anbefalede Akademiet ham nemlig
saa varmt til at rejse med kgl. Understøttelse,
at han i 1831 opnaaede en saadan og kunde ile til
Rejsens første Maal, München, hvor han opholdt sig
et helt Aar. Afskeden fra Hjemmet og hans forlovede,
Marie Raffenberg, en Søster til afd. Etatsraad R.,
dæmpede et Øjeblik hans sprudlende Livslyst, men
den blussede snart op igjen i det friske Samliv
med muntre Kunstfæller i München, og de Breve,
han skrev til Hjemmet, strømmede over af livlig
Meddelsomhed. Hovedfrugten af hans Virksomhed der er
hans sidste større Arbejde, «Kunstnernes Bord i det
Finckske Kaffehus». Det er en stor Samling heldig
grupperede og vel trufne Portrætter af samtidige
Kunstnere i en med megen Skjønhedssans og Virkning
gjennemført Aftenbelysning (udst. 1834, Thorvaldsens
Mus.). Om Efteraaret rejste han over Tyrol til
Italien; i Venedig følte han sig syg, men rejste
dog videre med Vennen Blunck, som han traf der. I de
første Dage af Nov. kom han til Vicenza og døde der
14. Nov. 1832, endnu ikke fyldt 29 Aar. Kunstakademiet
havde Grund til at beklage det uerstattelige Tab, den
danske Kunst havde lidt ved hans Død, thi hans faa
Billeder, skjønt for en Del «Ungdomsarbejder», bare
et saa levende Præg af sund Naturopfattelse, af Blik
for Farvens ejendommelige Liv, for Reflexernes Spil,
at enhver Gjengivelse, i sin simple Portrætlighed,
blev til ægte Kunst under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
