- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
63

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bentley, Daniel Gottvald Reimer, 1786-1869, Borgmester - Bentsen, Nicolai Julius, f. 1823, Læge - Bentzen, Hans Georg, 1789-1857, Kancellideputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bentley, Daniel Gottvald Reimer, 1786-1869, Borgmester,
en Søn af Fabrikant Richard B. og Maria f. Reimer,
fødtes i Kjøbenhavn 13. Dec. 1786,
blev privat dimitteret 1802, juridisk Kandidat
1805, Underkancellist i Kancelliet 1806,
Kancellisekretær 1808, Kancellist 1811, Kontorchef
og Departementssekretær for de norske Sager 1812,
Kancelliraad 1813, paa Grund af Norges Afstaaelse
entlediget 1814 med sin fulde Gage i Ventepenge, blev
1815 Borgmester, Byfoged, By- og Raadstueskriver i
Kjøge, Herredsfoged og Skriver i Bjeverskov Herred
samt Birkedommer og Skriver i Gammel Kjøgegaards
Birk, dog med Forbehold af sin Anciennitet
i Kancelliet, 1821 Borgmester i Kjøbenhavn og
modtog kort efter en Tilkjendegivelse af Kongens
«allerhøjeste Tilfredshed med hans Embedsførelse»
i det tidligere Embede. 1822 blev han Justitsraad,
1826 Etatsraad, 1849 Konferensraad, 1856 i Anledning
af sit 50aarige Embedsjubilæum Kommandør af Danebrog
og afgik som Borgmester efter Indførelsen af den
nye Kommunalforfatning for Kjøbenhavn 1857. Han
døde i Kjøbenhavn 13. Juni 1869. Han var gift
med Cecilie Catharine Lehmann (f. 4. Juni 1798
d. 23. Jan. 1882), en Datter af Kapitajn Johan
Frederik L. og Ellen Margrethe f. Nyegaard.

G. Kringelbach.

Bentsen, Nicolai Julius, f. 1823, Læge,
er en Søn af Slotskantor og Skolelærer Isak B. og
Cecilie Marie f. Kunde, født i Fredensborg 1. Sept. 1823,
dimitteredes 1843 fra Viborg Skole og tog Lægeexamen
1850. Efter at have fungeret som Underlæge i Felttoget
1849-50 og derefter som Kandidat paa Almindeligt
Hospital praktiserede han i Hørsholm 1851-71, var
under Krigen 1864 Overlæge ved et Lasaret i Fyn og har
fra 1871 virket som Fysikus i Viborg og Thisted Amter
med Bopæl i Viborg. Hans Hustru er Birgitte Susanne
Cathrine f. Weber, Datter af afdøde Distriktslæge
i Hørsholm Chr. Frederik W. Han har udgivet flere
større Afhandlinger omhandlende medicinsk Statistik,
navnlig Mortalitetsstatistikken, og Hygiejnen. Et
af den danske Lægeforening prisbelønnet Skrift,
«Om Renlighedens Nytte for Befolkningens Sundhed og
Velvære» (1867), kan særlig fremhæves.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.

Jul. Petersen.

Bentzen, Hans Georg, 1789-1857, Kancellideputeret,
en Søn af Renteskriver Lauritz B. (f. 1751 d. 1830) og
Louise f. Lund (f. 1758 d. 1826), fødtes 10. Sept. 1789
i Kjøbenhavn, blev 1806 Student

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free