- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
91

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berg, Claus, -1500-, Kunstner - Berg, Claus, 1546-1614, Kannik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til den i 1885 erhvervedes af St. Knuds Kirke
i Odense, hvor den nu er. – C. B. er Fader til
ndfr. nævnte Biskop Frants B.

Danske Mag. I, 23 ff.
Vedel Simonsen, Odense Byes Hist. II, 1, 49. 76. 128.
N. L. Høyens Skrifter H, 339 ff.
Kirkehist. Saml. II, 425 ff. 3. R. VI, 140 f.
Weilbach, Konstnerlex.

<i>C. Nyrop.</>

Berg, Claus, 1546-1614, Kannik,
Søn af nedennævnte Biskop Frants B.
Han er efter sit eget Opgivende
født i Kjøbenhavn 1546, hvorfor Søsteren Magdalene,
der angives født i Ribe 1. Maj s. A., ikke kan
være hans Tvillingsøster, men vistnok maa være født
1545. Faderen satte ham 1555 i sin Fødeby Odenses
Skole, hvorfra han 1565 blev Student. Medens han
gik i Odense Skole, ansøgte Faderen 1559 om et
Kannikedømme i Oslo Domkirke for ham, hvilket han vel
ikke fik, men derimod Løfte om Underholdning, naar
han havde studeret og kunde tjene Kirken. 1570 drog
han til Rostock og der fra til Wittenberg, Leipzig,
Strasburg og mange andre Steder og kom 1574 tilbage
til Kjøbenhavn og derpaa til Norge, hvor han vistnok
kort efter fik et Kannikedømme i Hammer og blev
Sognepræst i Skede (Ske, ikke Skien) i Vigen. Efter at
have faaet flere Kongebreve paa Kantorens, Hr. Clemens
Pedersens, Kannikedømme i Oslo synes han 1581 at være
kommen i rolig Besiddelse deraf, i det han afstod
Skede Præstekald til Hr. Clemens’ Søn. C. B. blev
samtidig Kantor og var fra 1590 tillige Dekanus ved
Oslo Kapitel. Han døde om Sommeren 1614 og begravedes
i Oslo Domkirke. Han blev gift 1. 1575 med Inger
Jensdatter Bagge, som han selv angiver at være af
Adel, maaske en Datter af den Jens B., der 1577 blev
forlenet med Gaarden Refsnæs i Akershus Len. Hun
døde 1593, og han blev nu gift 2. 1594 med Elsebe
Olufsdatter Theiste af Bjelland, der senere ægtede
Peder Christophersen Rytter til Fosser. I disse
Ægteskaber havde han 20 Børn, fra hvem en talrig,
endnu levende Efterslægt nedstammer. – C. B. tilhørte
den Kreds af litterært interesserede Mænd, der levede
i Oslo i Slutningen af det 16. Aarhundrede, og har
selv ladet trykke en «Vise om Fru Sophie Juels Liv
og Levned» og et Calendarium perpetuum efter Oslo
Polhøjde samt efterladt den interessante Beretning
om sin Fædreneslægt, der er trykt i Danske Mag. I,
24 ff. Som Decanus capituli har han indlagt sig
Fortjeneste ved sin Omsorg for Stiftets gamle Jordebog
(«den røde Bog») fra Biskop Eysteins Tid, hvilken
han har forsynet med et Register og forskjellige
Bemærkninger, ligesom han har udfærdiget de Afskrifter
af samme, som meddeltes de Præstekald, der havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free