Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berg, Johannes Henrik, 1752-1821, Præst - Berg, Magnus, 1666-1739, Billedskærer og Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berg, Johannes Henrik, 1752-1821, Præst.
Født i Tønset 2. Maj 1752 af Forældrene Sognepræst
Ole B. og Hustru Anna Elisabeth f. Rumph. 15 Aar gammel
kom han i Christiania Skole, deponerede 1774, tog
1776 Examen theol., blev 1779 Personelkapellan i
Ejdsberg, 1786 resid. Kapellan til Vang (Hedemarken),
1790 Sognepræst til Vaaler (Smaalenene), hvor
han 1796 blev Provst. 1797 forflyttedes han til
Kongsberg og 1803 til Lands Sognekald, hvor han døde
20. Sept. 1821. Han var tillige Præpositus honorarius
i Totens Provsti. Han var en betydelig Taler og en
af Rationalismens første Repræsentanter i Norge,
hvorom hans Smaaskrifter og utrykte Prædikener bære
Vidne. Han blev en af de første Præster i Landet,
der stødte sammen med H. N. Hauge, efter at denne
havde begyndt sin Virksomhed. Gift med Johanne Sophie
Rested (f. 1762, d. i Christiania 4. Maj 1844), Datter
af Foged i Ejdsberg Hans Peter R.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex. I, 217 (hvor Efterretningen om hans Hustrus Fader er urigtig).
D. Thrap.
Berg, Magnus, 1666-1739, Billedskærer og Maler,
var født i Norge 28. Nov. 1666, men hans Fødested kjendes
ikke med Sikkerhed. Rimeligvis var han fra Hedemarken
i Romsdals Præstegjæld. Som Yngling kom han i Tjeneste
hos Statholderen i Norge Ulr. Fr. Gyldenløve, og
da denne opdagede Bondeknøsens sjældne Anlæg for
Udskæring i Træ, sendte han ham ned til Danmark,
hvor Christian V mente at gjøre en Maler eller i det
mindste «en habil Ridsemester» (Tegnelærer) af ham
og derfor lod ham komme under Hofskildreren Peder
Andersens Haand. I dennes Værksted paa Frederiksborg
havde B. meget at døje, thi Peder Andersen var en
saare skrap og Stræng Læremester, og der meldes,
at han stundum «trakterede» sin Elev paa en grumme
slem Maade. Imidlertid holdt B. ud hos sin Mester
omtrent til dennes Død, men nogen større Maler blev
der, som Læreren havde forudsagt, aldrig af ham, om
end Kongen lod ham opholde sig nogle Aar i Frankrig
og Italien, og det har næppe sin Rigtighed med, hvad
B.s Biograf N. Prehn paastaar, at B.s Talent for og
Fremgang i Malerkunsten var saa stor, at det vakte
Lærerens Misundelse. Hvad B. ydede i Malerkunsten, var
kun Ubetydeligheder, mest graat i graat, Ornamenter,
Kroner og Sceptere o. desl., og hans Malerier bleve
lidet estimerede, ogsaa af andre end hans Misundere.
B. kunde glæde sig ved Christian V’s og navnlig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
