- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
106

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Berger, Johan Erik, 1772-1833, Filosof - v. Berger, Johan Just, 1723-91, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saadanne. Udnævnelsen som Professor i Filosofi fik
han først 1826. Hans Hovedværk i Litteraturen er
«Allgemeinee Grundzüge zur Wissenschaft» (4 Bd.,
1817-27), som danner et Overgangstrin og indtager
en mæglende Stilling mellem den Kantisk-Fichteske
Individualisme og den Schelling-Hegelske
Pantheisme. Som Universitetets Rektor døde han i
Kiel 22. Febr. 1833. Hans Hustru overlevede ham til
27. Dec. 1835.

H. Ratjen, J. E. v. Berger’s Leben.
Mit Andeutungen u. Erinnerungen von J. R. (dvs. Rist), Altona 1835.
J. G. Rists Lebenserinnerungen, Gotha 1880, I, 58 f. o. fl. St.
Steffens, Was ich erlebte V.
Liebenberg, Schack Staffeldts Levnet II, 373f.

A.Jantzen.

v. Berger, Johan Just, 1723-91, Læge,
blev 8. Dec. 1723 født i Celle; hans Fader, Johann Samuel
v. B. (af tysk Adel), var hannoveransk Livmedikus. Han
studerede og kreeredes til Dr. med. i Gøttingen
(1745), berejste derpaa Holland, England og Frankrig
og blev 1752 efter Grev Bernstorffs Initiativ
ligesom saa mange andre fremmede Kapaciteter
indkaldt til Danmark, hvor han allerede det næste
Aar blev Hofmedikus, 1768 Etatsraad, 1774 kongelig
Livlæge og 1776 Konferensraad; 1779 blev han
Medlem af Videnskabernes Akademi i Stockholm. Han
var en velbegavet, lærd og virksom Mand, der ikke
alene vandt megen Yndest som Læge, men ogsaa i
forskjellige Henseender virkede til Lægevidenskabens
og Lægekunstens heldige Udvikling i Danmark og havde
væsentlig Del i Oprettelsen af flere i saa Henseende
vigtige Institutioner, saaledes den botaniske Have,
Frederiks Hospital, Koppeindpodningsanstalten, det
kirurgiske Akademi, ligesom ogsaa i Udarbejdelsen
af Pharmacopoeen af 1772. I en Nekrolog siger Tode
om ham, at «han virkede til Fædrelandets Gavn i en
større Kreds end nogen Læge før ham». Hans Helbred var
bestandig noget svagelig, og i de sidste Aar led han
af en besværlig Øresygdom med Svimmelhed og tiltagende
Døvhed. Ved at læse om en ny, af den preussiske Kirurg
Jasser foretagen Operation, en Trepanation af Bendelen
bag Øret, hvorved indgribende Øresygdomme vare blevne
helbredede, fik han Lyst til selv at underkaste sig en
saadan og overtalte sin Kollega, Hofkirurgen Professor
Kølpin til at udføre den. Operationen medførte
imidlertid en Blodforgiftning med Hjærnebetændelse
og Død, der indtraf 16. Marts 1791, og hvorved der
fremkaldtes et Forsvarsskrift af Kølpin og talrige
Indlæg fra andre angaaende Operationens Tilladelighed
(til Dels samlede og paa Dansk udgivne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free