Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Johan Hartvig Ernst Greve, 1712-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at fremme den danske og norske Skibsfart. Naar han
1769 var med at oprette Landhusholdningsselskabet,
hvis første Præsident han var, og søgte at støtte
«Selskabet til de skjønne og nyttige Videnskabers
Forfremmelse», giver ogsaa det Indtryk af, at han
stærkt voxede sammen med Forholdene her hjemme. Det
lyder derfor utroligt, om det end bevidnes fra
paalidelig Side, at han, der var her i over 20 Aar,
aldrig lærte Landets Sprog. Hvis det virkelig har
været Tilfældet, var det en vitterlig Fejl. De andre
betydelige Tyskere, der spillede en Rolle her hjemme i
Midten af Aarhundredet, Mænd som Schulin, A. G. Moltke
og selv Lynar, stode i saa Henseende over ham.
Saa længe indtil Mageskiftet var en fuldbragt
Kjendsgjerning, var Danmark-Norge nødt til at
slutte sig nøje til Rusland. At Kejserinden
agtede at holde skarpt Øje med den
dansk-norske Regerings Politik, blev ogsaa paa den
hensynsløseste Maade udtalt ved den foreløbige
Traktats Afslutning af de tvende Mænd, der paa
hendes Vegne havde drevet Forhandlingen, Holsteneren
Saldern og Russeren Filosofow, og den første
af disse teede sig med et Overmod, som om
han var den vigtigste Mand her i Kjøbenhavn. Men
dette skræmmede ikke B., der holdt Forbindelsen med
Rusland for nødvendig for Danmark-Norges Sikkerhed
i det hele og troede paa Muligheden af at hævde
en selvstændig Stilling ved Siden af den mægtige,
lunefulde og pirrelige Kejserinde. Den Politik,
som Frankrig under Choiseuls Ledelse netop
nu slog ind paa med Tanken om at
modarbejde Rusland paa alle Kanter, drev
ham end mere over til at knytte en ny Alliance med
Rusland, den af 13. Dec. 1769, der var endnu
tættere end nogen tidligere. Et Hovedpunkt
i denne var Aftaler om, at Saadanne Forandringer
i den svenske Forfatning, der tjente til
at udvide Kongemagtens Rettigheder, skulde
opfattes af de tvende Stater som et Angreb fra
Sveriges Side, og Rusland indsatte en Paragraf,
hvorefter i Tilfælde af en Krig Kongen af Danmark
skulde beholde de Erobringer, han mulig gjorde ved
den norske Grænse. Alt tyder paa, at B. slet
ikke har tænkt paa at gjøre Erobringer
fra Sverige; hans Politik var baade fredelig og
venskabelig ment; men det var en paafaldende
Fejltagelse af ham, naar han troede, at
Svenskerne selv kunde være tjente med Bevarelsen
af en Statsforfatning som den, de den Gang
havde, og at derfor de dansk-russiske
Bestræbelser for at opretholde denne vare
til deres eget bedste. Ikke mindre var det en
Illusion, naar han troede ved sin Alliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
