Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berregaard, Villum, 1717 - 69, Gehejmeraad - Bertelsen, Catharine, s. Frydendahl - Bertelsen, Iver, -1583, Klosterforstander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berregaard, Villum, 1717-69, Gehejmeraad, en Søn af
Konferensraad Christian B. til Kjølbygaard, Borreby
m. v. og Jytte f. Worm, fødtes 2. Jan. 1717,
blev 1736 Hofjunker, s. A. Kommitteret i
Kammerkollegiet, 1739 Justitsraad, 1741 Amtmand i
Korsør og Antvorskov Amter, 1745 Etatsraad, 1749
Konferensraad, s. A. Kammerherre, 1751 Deputeret
i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1753
Tilforordnet i Højesteret, 1759 Direktør for «de
fattiges Væsen», fik 1761 Ordenen l’union parfaite,
blev 1763 Deputeret i Økonomi- og Kommercekollegiet,
s. A. Ridder af Danebrog, 1767 1. Kommissarius i
Extraskattekommissionen, s. A. Gehejmeraad og 1769
Justitiarius i Højesteret, men døde 1. Dec. s. A. Han
blev 27. Nov. 1749 gift med Beata Antonia Augusta
Rigsgrevinde af Reuss-Plauen (f. 6. April 1723 d.
19. Nov. 1797), en Datter af Henrik XXIII af Reuss.
G. Kringelbach.
Bertelsen, Catharine, s. Frydendahl.
Bertelsen, Iver, –1583, Klosterforstander, var
født i Middelfart, hvor hans Fader var Fisker. Hans
første Stilling var som resid. Kapellan i Kolding; her
lykkedes det ham ved Henvendelse til Christian III,
som ofte opholdt sig paa Koldinghus, at faa Midler til
en Studierejse. 1556 drog han til Wittenberg, hvor
han tog Magistergraden. Støttet af Niels Hemmingsen
blev han 1559 ansat som Professor i Rhetorik ved
Kjøbenhavns Universitet. Men han kom snart paa Kant
med sine Medlærere, og det endte med, at han 1563
maatte forlade Universitetet. Han rejste nu igjen til
Wittenberg. Efter sin Hjemkomst betjente han i kort
Tid en ringere Lærerpost ved Universitetet, indtil han
1565 blev Sognepræst i Stege. Men heller ikke her blev
han gammel, da han inden føje Tid kom paa Krigsfod med
Fogeden paa Stegehus. Og da denne anklagede ham for
Forandring i Daabsritualet (Udeladelse af Exorcismen)
og for egenmægtig Opløsning af Forbindelsen med sin
trolovede Fæstemø, saa blev han 1567 dømt fra Embedet
og hensat i Forvaring i Sorø Kloster. Under sit
Ophold her kom han i en meget nødlidende Forfatning,
men tabte dog ikke Modet. Da han søgte at forsvare
sin Adfærd, kom han i en heftig Skriftvexel med sin
tidligere Velynder, Niels Hemmingsen, der tog ham
meget ilde op, at han beraabte sig paa, at Hemmingsen
i sine Forelæsninger havde misbilliget Exorcismen som
en papistisk Skik. Til Held for I. B. kom Frederik
II imidlertid en Gang selv til Sorø, og nu lykkedes
det den fangne Mand at fremstille sin Sag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
