- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
214

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Carl Steen Andersen, f. 1828, Publicist, Politiker, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bille, Carl Steen Andersen, 1828-98, Publicist,
Politiker, Amtmand. B., der hører til den Gren af
Familien Bille, som nedstammer fra ndfr. nævnte Steen
Andersen B. (d. 1698), er Søn af Toldkontrollør Holger
Adolph B. og Karen Dorothea Frederikke f. Meisler og
fødtes 1. Juli 1828 i Nykjøbing p. S. Sin Undervisning
modtog han paa Sorø Akademi, hvor der den Gang levedes
et ejendommeligt Liv, som har præget mange der fra
udgaaede Mænd, og af hvilket man vil finde en lige saa
interessant som underholdende Skildring i den anonymt
udgivne Bog «Skoledrenge, af en af dem» (1886), der
netop omhandler hin Periode, og hvis Stil let lader
gjætte paa Forfatteren. Den varme Kjærlighed til Sorø
Akademi har bevaret sig usvækket hos B., der mange
Gange senere har lagt den for Dagen, bl. a. ogsaa
som Medlem af den Kommission, der i 1866 nedsattes
for at udarbejde Forslag til Anvendelse af Akademiets
rige Midler paa en med Stifternes Hensigt stemmende
Maade, navnlig ogsaa til en Normal-Folkehøjskole. Han
dimitteredes til Universitetet i 1846, reves som
alle unge Mænd med af de stærke Rørelser i 1848
og arbejdede for øvrigt paa sit Embedsstudium,
det juridiske. Uden at afbryde dette kom han dog
snart ind paa en anden Bane, der gav hans Liv en
ny Retning. Bogtrykker Sally B. Salomon, der under
Krigen 1848-50 havde udgivet et Skillingsblad, «Nyeste
Postefterretninger», som havde vundet en umaadelig
Udbredelse paa Grund af dets hurtige og paalidelige
Efterretninger fra Krigsskuepladsen, begyndte
i April 1851 et lille Dagblad, «Middagsposten»,
hvis Redaktion B. overtog 1. Juli s. A., paa sin
23aarige Fødselsdag. Det afløstes af «Dagbladet»,
som B. stiftede 24. Nov. 1851, og hvis Ejer han
blev 1. Jan. 1853. Medens «Middagsposten» væsentlig
kun havde været et Nyhedsblad, blev «Dagbladet» et
politisk Blad. Redaktionen var anonym, og samtidig
med sin politiske Virksomhed fortsatte B. sine
Embedsstudier, som han afsluttede med i Sommeren 1853
at tage den juridiske Examen. Det lille Blad tildrog
sig snart Opmærksomhed ved det ualmindelige Liv,
hvormed det var skrevet, og den Dygtighed, hvormed det
tog Del i den Kamp, som da førtes imod en vaagnende
Reaktion. Ogsaa de styrendes Opmærksomhed henvendtes
paa det; det blev ligesom «Fædrelandet» forbudt i
Slesvig, det Ørstedske Ministerium overvældede det
med Presseprocesser, men Forfølgelsen fra oven bidrog
til at skaffe det Udbredelse, og de ledende Politikere
anerkjendte det som en vigtig Faktor i det politiske
Liv. 30. Maj 1854 navngav B. sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free