- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
236

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Michael Johannes Petronius, 1769-1845, Søofficer - Bille, Mikkel, 1680-1756, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ægteskab døde 1829. Han efterlod sig en Søn,
ovfr. nævnte Kammerherre Chr. Høyer B.

Nyt Archiv f. Søvæsen 2. R. I. Erslew, Forf. Lex.

C. With.

Bille, Mikkel, 1680-1756, Søofficer, en Søn af
ndfr. nævnte Steen Andersen B. (d. 1698). Fødtes
14. Maj 1680, blev Sekondlieutenant 1699 og
avancerede efterhaanden til virkelig Admiral. Som
Premierlieutenant og Kapitajnlieutenant var han en Tid
lang i engelsk Tjeneste, senere (1709) med Fregatten
«0rnen» under Bornholm, hvor han erobrede flere
Priser. 1712 førte han Orlogsskibet «Delmenhorst»
i Admiral Gyldenløves Flaade og deltog senere med
samme Skib under Rabens Overbefaling i Angrebet paa
den svenske Flaade under Wachtmeister mellem Møen
og Rygen. Han kæmpede tappert, men havde det Uheld,
at en af hans egne Kanoner sprang, hvorved adskillige
Mennesker dræbtes. 1715 var B. med samme Skib under
Gabel i Kamp mod Svenskerne paa Kolberg Red og
forfremmedes efter Affæren til Kommandør, hvorhos
han dekoreredes med en Guldmedaille. Senere ud paa
Sommeren s. A. kæmpede han i Slaget ved Prorervig,
først mod et Skib i 3 Timer, derefter mod et andet i
2 Timer og endelig mod det svenske Admiralskib, indtil
han ikke havde mere Krudt tilbage; ved denne Lejlighed
havde han atter Uheld med en af sine Kanoner. 2 Aar
derefter forfremmedes han til Schoutbynacht samt
Deputeret i Admiralitetskollegiet. Fra 1723-27 førte
B. forskjellige Eskadrer, men anklagedes bag efter for
uærligt Forhold, hvilket dog ved nærmere Prøve viste
sig at være ubeføjet. 1729 blev han Holmens Chef,
hvilket Embede han beklædte i 6 Aar. Ved Udgangen
af denne Periode var det, at Marinens Overbestyrer,
Grev Fr. Danneskjold-Samsøe, indledede den bekjendte
Proces mod Overfabrikmester, Kommandørkapitajn
Benstrup; Bille blev under denne overbevist om at
have vist Forsømmelighed ved Tilsynet med Tømmeret
og Tegningernes Efterlevelse og faldt i Unaade hos
Christian VI. Af Hensyn til hans tidligere gode
Tjeneste fik han dog ingen Krigsretsdom, Kongen
undersøgte personlig Sagen og resolverede derefter
1737, at han skulde afskediges, dog med Viceadmirals
Gage (1920 Rdl.) i Pension. Han trak sig da tilbage
til Holbæk, hvor han døde 1756.

B. var gift to Gange, 1. 1717 med Mette Glud (f. 1698
d. 1720), en Datter af Rektor Søren G., 2. 1722 med
Karen Lasson (f. 1703), en Datter af Bendix L. til
Aakjær. Med sin anden Hustru havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free