- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
271

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bindesbøll, Severin Claudius Wilken, 1798-1871, Biskop - Bing, Anders, 1525-89, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ny Salmebog og i Undersøgelsen om den rette
Forstaaelse af Begrebet «Folkekirke». Det varigste
litterære Mindesmærke rejstes ham dog efter hans Død,
da Biskop Monrad og Stiftsprovst Kofoed-Hansen af hans
Efterladenskaber udgave «Tanker til Eftertanke over
Søn- og Festdags-Evangelier» (2. Oplag 1875). I denne
Bog foreligger der et smukt Vidnesbyrd om den Alvor
og Omhu, med hvilken B. forberedte sig til Ordets
Forkyndelse, og som Andagtsbog have disse «Tanker
til Eftertanke» vundet stor Paaskjønnelse baade hos
Præster og Lægfolk.

Den Sans for «common spirit», som tidlig var indpodet
ham, bragte ham til at følge den politiske Udvikling
her hjemme med mere end almindelig Deltagelse, og
ogsaa i det politiske Liv har han spillet en Rolle,
om end ikke nogen fremtrædende. I 1848 valgtes han
af Østifternes Bisper og Provster til Medlem af den
raadslaaende Forsamling af erfarne Mænd, som aldrig
kom til at træde sammen. I Følge kongelig Udnævnelse
deltog han som gejstligt Medlem i Stænderforsamlingen
i Roskilde i April til Maj 1848, og senere søgte han
Valg til den grundlovgivende Rigsforsamling ved at
stille sig i Maribo Amts 1. Kreds; men han faldt for
Balthasar Christensen. Derimod blev han langt senere,
i Aarene 1866-70, Landstingsmand for 5. Kreds (Maribo
Amt), og i Aaret 1868 var han tillige Medlem af den da
nedsatte Kirkekommission; men han var den Gang «for
gammel til at øve Indflydelse nogen af Stederne»
(«Fædrelandet»).

Selvbiografi i Program til Bispevielsen 1852. Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 7. Fædrelandet 1871, Nr. 27.

Fr. Nielsen.

Bing, Anders, 1525-89, Rigsraad, hørte til en gammel
skaansk Adelsslægt og var en Søn af Kjeld B. til
Smidstrup, paa hvilken Gaard A. B. blev født; Moderen
hed Kirsten Splid (Fasti). Da han var 7 Aar gammel,
blev han sendt til Norge til sin Morbroder Jens Splid,
der satte ham i Skole i Bergen. Senere var han i Huset
hos flere ansete Adelsmænd som Hr. Johan Rantzau og
Hr. Peder Skram. Derpaa forsøgte han sig i udenlandsk
Krigstjeneste, navnlig i Ungarn mod Tyrkerne. Efter
sin Hjemkomst blev han 1554 Hofsinde hos Hertug
Frederik paa Malmøhus, der efter sin Tronbestigelse
gjorde ham til sin Kjøgemester. A. B. deltog baade
i Ditmarskertoget og i den nordiske Syvaarskrig. I
denne sidste mistede han begge sine Brødre og blev
selv haardt saaret i Slaget ved Svarteraa. Efter
Fredslutningen sendtes han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free