Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birckner, Michael Gottlieb, 1756-98, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Birckner, Michael Gottlieb, 1756-98, Præst, blev
født i Kjøbenhavn 21. Avg. 1756. 3 Aar gammel mistede
han sin Moder, Anna Marie f. Wiborg, og et halvt Aar
senere Faderen, Murmester Johan Michael B. Stadens
Bedemand, Adolph Reersløv, tog sig imidlertid med
faderlig Omhu af den forældreløse Dreng, og ved
hans Hjælp blev B. Student i Aaret 1772. Efter at
have taget den filosofiske Examen maatte han ernære
sig ved at give Undervisning, og derfor trak det i
Langdrag med Embedsprøven, som han først underkastede
sig 1784. De mange Aar, der vare gaaede hen siden
Studenterexamen, havde han imidlertid ogsaa brugt
til filosofiske og filologiske Studier, og han
havde navnlig bragt det vidt i de levende Sprog. De
samtidige fandt, at han talte Tysk som en indfødt, og
at han skrev «meget nydelige» engelske Vers i deres
Stambøger. Efter Embedsexamen var det hans Ønske at
faa et Præstekald, men da han havde «Modbydelighed
for de stores Forgemakker», varede det en Stund, inden
dette Ønske blev opfyldt. Først 1790 blev han udnævnt
til residerende Kapellan ved St. Laurentius’ tyske
Menighed paa Før – et Kald, som ingen andre søgte.
Inden B. forlod Hovedstaden, var han bleven en
Tilhænger af den Kantiske Filosofi, som paa den Tid
gjorde mange Erobringer ogsaa i Danmark. «De franske
Sydvestvinde» vare, som Rahbek siger, blevne afløste
af «Sydosten fra Kønigsberg»; paa B. mærkede man,
at han havde været udsat for Vindstød fra begge
Hjørner. Han var en fuldblods Rationalist, der
var kommen ud over alle Former af Orthodoxi, som
han kaldte «Palæologi», og han stræbte ærlig ved
Fornuftens Hjælp at finde den uangribelige Kjærne i
«Jesu Lære». I hans Omtale af Palæologerne kan man
imidlertid af og til støde paa skarpe Ord, der minde
om Revolutionens Kirkestorm, og hans Rationalisme
er lutret og uddybet ved Kantisk Filosofi. Tidens
Frihedstanker fandt i ham en retsindig Tolk, og
ved Studiet af Kants Skrifter havde han faaet en
Begejstring for Sandhed og Ret, som aldrig tabte
sig. Før han rejste afsted til den fjærne Ø, der
stod for ham og hans Venner som et Sibirien, havde
han i «Minervas» Julihæfte for 1790 under Mærket
«B.» skrevet et «Svar paa det Spørgsmaal: Skal man
undertrykke Adelen?» Han svarer bekræftende paa
Spørgsmaalet under de to Forudsætninger: at Adelens
Fortrin ere en Uretfærdighed, og at Borgeren «uden
det heles Skade kan blive alt det, som Adelen nu ene
er». Da B.s Forfatterskab til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
