- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
312

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bissen, Herman Vilhelm, 1798-1868, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dec. med offentlig Understøttelse sin store
Udenlandsrejse. I Berlin saa han Rauchs nye Arbejder,
i Nïrnberg vakte den gamle Peter Vischers Værker
hans Interesse. Fra München gik han i Selskab med
Maleren Ernst Meyer til Fods over Alperne til Venedig,
hvis Arkitektur gjorde et slaaende Indtryk paa ham;
den ældre italienske Billedhuggerkunst derimod, som
han især saa i Florents, lærte han først nogle Aar
senere at skatte efter Fortjeneste. Til Rom ankom han
i Sept. 1824. Her fandt han Thorvaldsen paa Højden af
hans Berømmelse og storartede Virksomhed og kom som
Landsmand og Kunstbroder i mangfoldig Forbindelse med
ham. Et egentlig nøje personligt Forhold udviklede
der sig dog aldrig imellem dem, dertil var B. for
beskeden og tilbageholden; med H. E. Freund sluttede
han derimod et inderligt og fortroligt Venskab. Uagtet
B. ved nogle Studier og Arbejder modtog Vejledning
af Thorvaldsen, traadte han dog heller ikke i
noget varigt og sammenhængende Forhold til ham som
Elev. Alligevel fik Thorvaldsen som Kunstner en meget
afgjørende Indflydelse paa ham. Han var kommet til
Italien uden bestemt udviklede Forestillinger om sin
Kunsts Maal og Midler; nu indarbejdedes han i den
Aand og Retning, som karakteriserede Thorvaldsens
senere Virksomhed.

Vel studerede han ogsaa paa egen Haand flittig den
antike Kunst, og af Naturen droges hans Blik mere end
Thorvaldsens til visse Sider af Antiken (det tragiske,
det kæmpende); men disse selvstændige Indtryk satte
først ret Frugt i hans senere Aar; foreløbig sluttede
han sig overvejende til Thorvaldsens mere idylliske
Skjønhedsdyrkelse. Imidlertid havde han meget at
kæmpe med: en svagelig Helbred, der jævnlig voldte
ham stærke Legemssmerter, dyb Mistillid til sine
egne Kræfter og Misfornøjelse med sine første Forsøg,
tekniske Vanskeligheder især ved Marmorarbejdet, som
satte hans Udholdenhed paa haarde Prøver. Først da
han omtrent havde naaet det 30. Aar, kunde han med
mere Klarhed over, hvad han vilde, drage Fordel af
sin sjældne naturlige Energi og Produktionsevne. Han
udviklede derefter i 40 Aar en rastløs Produktivitet,
der i Omfang næppe giver Thorvaldsens noget efter. Her
kan selvfølgelig kun hans vigtigste Værker anføres. I
Rom vakte han først ret Opmærksomhed ved nogle
Statuer, der udførtes i Marmor til rige Kunstelskere:
Blomsterpigen (1829), Paris med Æblet (1832, flere
Gange omarbejdet), Ceres. For Thorvaldsen skitserede
og modellerede han 1833-34 hele Monumentet over
Gutenberg til Mainz.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:55 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/2/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free