Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielke, Jørgen, 1621-96, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gesandt Beuningen kom han til den Overbevisning,
at Freden ikke var sikker, men da han hverken hos
Kongen eller hos dennes højeste Embedsmænd kunde
vinde Gehør for denne Mening, søgte og fik han
Rejsetilladelse for i Norge at kunne forberede
alt til det ventede Fredsbrud. Da han 2. Avg. traf
Statholder Niels Trolle paa Akershus, fik han med
dennes Hjælp strax udfærdiget de fornødne Ordrer til,
at de oplandske, akershusiske og smaalenske Regimenter
skulde samles. Da Efterretningen om, at Svenskerne
7. Avg. havde landet paa Sjælland, kom til Norge,
blev den ukrigerske Statholder meget forfærdet
og ansaa alt tabt, da hverken Kjøbenhavn eller
Resten af Norge efter hans Mening kunde forsvares,
men B. satte sig til at skrive en Operationsplan,
som gik ud paa offensiv Optræden nordenfjælds og
defensiv søndenfjælds, og var ved Statholderens
Taffel saa lystig – efter Slægtens Art, Sagnet taler
om «de lattermilde Bielker» –, at Statholderen lo,
saa Taarerne kom i Øjnene, men hans Frue sagde til B.:
«Ja, vi har nok hørt, at naar det gik ilde til, da har
du altid været lystig; husker du ikke, at jeg tog Lus
paa din Kjole, da du kom med Secoursen fra Jæmteland?»
Fra B. udgik Planen til Angrebene paa Throndhjem
fra Bergen og Gudbrandsdalen, Anholdelsen af Baron
Creutz, Besættelsen af Røraas Kobberværk ved Reichwein
osv. I Sept. var B. beskæftiget med at udskrive
Soldater i Bratsbergs, Agdesidens og Stavangers
Len og danne nye Regimenter. Der fra kom han først
tilbage, efter at Harald Stake havde foretaget sit
første Angreb paa Halden, og gjorde senere i Okt. et
Indfald i Baahus Len, hvor han holdt sig til ud i
Dec., da han maatte trække sig tilbage for Fjendens
Overmagt. Den norske Hovedstyrke i det throndhjemske
under Reichwein havde imidlertid 11. Dec. tvunget
Svenskerne til at overgive Throndhjem, og Lenet var
inden Aarets Udgang renset for Fjender. 4. Febr. 1659
stod Stake atter for Halden, hvor B. denne Gang selv
var tilstede med en Styrke af o. 650 Mand til Fods
og til Hest foruden 750 syge, som ikke kunde bruge
Gevær, og med Proviant kun for 4 Dage, da Statholderen
ikke havde skaffet ham den begjærede Undsætning. Den
fjendtlige Styrke, der opgives til 4000 eller endog
5000 Mand, blev paa alle Punkter slaaet tilbage,
men led det største Tab ved Nordmændenes forstilte
Tilbagetog over den 180 Alen lange Bro fra Byens
nordlige til dens sydlige Del, saaledes som det
af B. var anordnet. Anden Dag efter trak Stake sig
tilbage og brugte de 280 Høslæder, han havde medbragt
– for at føre Bytte fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
