- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
347

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biering, Christian Gormsen, 1731-76, Forfatter - Biering, Christian Henrik, 1729-1804, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Biering, Christian Gormsen, 1731-76, Forfatter,
blev født 19. Nov. 1731 i Hjallese ved Odense; her
var hans Fader, Gorm Jørgensen B., da Skoleholder,
men blev 2 Aar efter Klokker og Kateket i Rudkjøbing;
Moderen hed Anne Marie Nielsdatter Møller. 1750 blev
han Student fra Odense Skole, men Fattigdom tvang
ham til at opgive Studeringerne og «applicere» sig
til Pennen. Han gav sig i Tjeneste hos den bekjendte
Agent Holck og blev 1764 Fuldmægtig og Bogholder ved
det af ham oprettede kjøbenhavnske Adressekontor. En
Strøm af Rimerier, Hyrdestykker, underholdende
Tidsskrifter m. m., ingenlunde daarligere end
den øvrige store Mængde, der fremkom i hine Aar,
flød ustandselig fra hans Pen; særlig kan fremhæves
hans blandede Samling af Poesier: «Tankering» (1769,
paa ny oplagt 1774) samt hans «Ode til Jomfruerne»,
der ikke er ganske uden Lune. I Følge dertil meddelt
Bevilling oprettede han 1771 efter det Holckske
Forbillede et Adressekontor og Bogtrykkeri i Odense,
hvorefter han fra Nytaar 1772 begyndte Udgivelsen af
Fyns Stiftstidende under Navn af «kgl. privil. Odense
Adressekontors Efterretninger»; tillige drev han
Boghandel. Ogsaa som landøkonomisk Forfatter gjorde
han sig bekjendt ved et af Landhusholdningsselskabet
belønnet Prisskrift om «Formenende Aarsager til de
danske Kjøbstæders slette Tilstand» (1773). B. nød
almindelig Agtelse for sin Hæderlighed, Dygtighed
og Flid. Han døde 28. Dec. 1776. Hans Enke,
Margrethe Cathrine f. Adrian, Datter af Kobbersmed
og Branddirektør A. i Kjøbenhavn, fortsatte hans
Virksomhed med Avisen og Trykkeriet til 1779, da hun
solgte Privilegiet til Professor P. v. Westen.

Nyerup, Lit. Lex. Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. V, 234 ff.
Barfod, Den falsterske Gejstligheds Personalhist. I, Stamtavlen S. 1.

<i>A. Jantzen.</b>

Biering, Christian Henrik, 1729-1804, Præst,
foregaaendes Søskendebarn, var en Degnesøn fra Korup
ved Odense og blev født 26. Avg. 1729. Faderen hed
Niels B., Moderen Else Bosdatter. Tidlig sat i Odense
Skole dimitteredes han der fra 1749, tog Attestats
1752 og prædikede Aaret efter for Dimis. Efter at
han et Aars Tid havde været Hører ved Odense Skole,
blev han 1760 kaldet til Sognepræst i Aastrup paa
Falster, og i dette Embede forblev han til sin Død,
8. Sept. 1804. Magistergraden erhvervede han 1773. Han
var i sin Tid en meget anset Mand, der udfoldede en
betydelig Virksomhed baade i litterær og praktisk
Retning. Samtiden regnede ham endog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free