Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørnsen, Louise Cathrine Elisabeth, f. 1824, Forfatterinde - Bjørnsen, Poul, 1620-1706, s. Bjarnarson (ovfr. S. 322) - Bjørnsen, (Poul) Jørgen, 1596 - 1680, Søofficer - Bjørnsen, Sophus Magnus, 1790-1857, Forstmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fandt en Forlægger (1855), hvorpaa den senere blev
oplagt 2 Gange. Den bar Forfattermærket «Elisabeth
Martens», hvilket bevaredes paa de følgende Arbejder:
«En Kvinde» (1860), «Tre Fortællinger» (1866),
«Hvad behøves der for at leve? Skildringer» (1869),
«Sangerinden» (1876), «Fra Fortid og Nutid, en Samling
Fortællinger» (1878) og «Skibladner» (1883). Foruden
disse større Arbejder har hun skrevet forskjellige
mindre Ting til Avisfeuilletoner, Almanakker og
Tidsskrifter. – Siden sin Moders Død i Ringsted 1858
har hun i over 30 Aar opholdt sig i en Venindes Hus
i Kjøbenhavn, hvor hun efter sin Tilbøjelighed har
ført en tilbagetrukken Tilværelse med opofrende
Kjærlighedsgjerning. Hendes Forfattervirksomhed
har skaffet hende en aarlig Statsunderstøttelse.
Hun døde 27. Dec. 1899.
Nic. Bøgh.
Bjørnsen, Poul, 1620-1706, s. Bjarnarson
(ovfr. S. 322).
Bjørnsen, [Poul] Jørgen, 1596-1680, Søofficer,
født i Flensborg. Efter at have været Skibskapitajn
blev han 1652 udnævnt til Viceadmiral paa Bremerholm
og som Følge deraf 1655 Medlem af Admiralitetet
ved dettes Oprettelse; han skal være fratraadt disse
Stillinger 1675. Hans Virksomhed var vistnok begrænset
til den indre Styrelse af Orlogsværftet. Gift
med Anne Valentinsdatter, 1598 i Flensborg og døde 1683.
Lützow, Hist. Efterretn. om danske Søe-Officierer I, 107.
Bruun, Curt Sivertsen Adelaer S. 189.
J. A. Fridericia.
Bjørnsen, Sophus Magnus, 1790-1857, Forstmand.
B. var født 3. Dec. 1790 som ældste
Søn af Jacob B., Præst i Valløby paa Sjælland, og
Sophie Magdalene f. Svendsen. 1805-8 tjente han
i det holstenske Feltjægerkorps og siden i 3 Aar
som Exspektant ved Forstinstituttet i Kiel. Efter
en kortvarig Virksomhed i Nordsjælland kom han
1813 til Lavrvig i Norge, hvor han som Assistent,
Holzførster og til sidst Overførster lagde en
overordentlig Arbejdsevne og administrativ Dygtighed
for Dagen. 1817, da Staten solgte Lavrvig Grevskab,
vendte han tilbage til Danmark; 1825 blev han
Skovrider paa 1. Kjøbenhavns Distrikt og 4 Aar efter
paa 2. Kronborg Distrikt, hvor han virkede Resten af
sit Liv som en udmærket praktisk Skovbruger. Desuden
var han Sandflugtskommissær, førte Statstilsynet
med private Skove i Nordsjælland, var Medlem af
Skovreguleringskommissionen og var samtidig en
udmærket Landmand samt en ivrig Politiker. Han døde
14. Avg. 1857 som Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>