Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen, 1782-1848, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Produktion. Under Belejringen gjorde han Tjeneste
ved Studenterkorpset, hans Klæder, Bøger og øvrige
Ejendele gik op i Luer, hans Studier og Lærergjerning
afbrødes, tomhændet og efter en æventyrlig Rejse kom
han hjem til Faderen, der var bleven forflyttet til
Randlev ved Aarhus. Efter et Aar hjemme drog han i
Høsten 1808 paa ny til Kjøbenhavn for at læse til
Embedsexamen. I de første Maaneder var det smaat
baade med Husly og Kost; en Skive Flæsk med Kartofler
var hans hele Middagsmad. Saa bedredes hans Kaar:
han fik baade Valkendorfs Kollegium og en lille
Pengeforstærkning, der igjen satte ham i Stand til
at nyde det gamle Klublivs Adspredelser. I Foraaret
1809 tog han theologisk Embedsexamen med Karakteren
«Laudabilis, in primis ob specimen scriptum», Aaret
efter prædikede han for Demis og fik ligeledes Laud.,
men for Katekisering kun et Haud, «hvilket baade er
det første og det sidste, han har erholdt for nogen
Disciplin». 14. April 1810 blev han udnævnt til
Adjunkt ved Randers Latinskole, og faa Uger senere
ægtede han sin Farbroders Enke, Erneste Juliane
f. Berg (f. 1793), der bragte ham en Medgift paa
11000 Rdl. Om hendes Herkomst haves forskjellige
Beretninger. Til Dels var hun bleven opdraget af den
gamle Præst Peder Daniel B. i Spentrup, efter hvem
hun 1809, ikke 17 Aar gammel, sad Enke med en Arving
paa Skjødet. Hun var nærmest lille af Væxt, meget
smuk og havde brændende, sortebrune Øjne. Endnu et
Barn af Sind fordrev hun Sørgetiden med munter Leg
i Randlev Præstegaard. B. saa for dybt i de brune
Øjne og friede, men det Ja, han fik, var maaske ikke
helt upaavirket af et Løfte, som Farbroderen paa sit
Dødsleje havde taget af sin unge Hustru, om, at hun
skulde ægte B. Herfra lader den Dissonans sig delvis
forklare, der klang gjennem deres Ægteskab og truede
med at opløse det. I den første Tid gik alt dog bedre
i Hjemmet end udenfor. B. kunde ikke enes med sine
foresatte, der – efter hans egne Ord – behandlede
ham strængt som en Skolepog og foragtelig som en
Lejesvend; Levestedet var for dyrt, Indkomsterne for
smaa, og Udsigterne til et bedre Embede lange. Under
disse Forhold opgav B. allerede i Høsten 1811 sin
Lærerpost og drog med Familie hjem til Randlev. Af et
Brev til Kammerjunker v. Harbou fremgaar, at B. paa
dette Tidspunkt har ejet en Gaard, hvorpaa han
venter at tjene 5000 Rdl., at han haaber at kunne
leve uafhængig, overladt til sin Bestemmelse, som
han længe «har følt og vidst Digtekunsten at være».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
