- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
444

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blume, Adser Hansen, 1804-76, Præst - Blume, Peter Emil, f. 1835, Præst - Blunck, Ditlev Conrad, 1799-1853, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

politiske Liv; baade i 1849 og i 52 valgtes
han ikke til Folketingsmand i Stubbekjøbing. I 1853 modtog
han Valg til Landstinget, men nedlagde allerede
Aaret efter sit Mandat, da han vanskelig kunde faa
sit Embede besørget. Hans Hustru, som han ægtede
1832, hed Karen Severine Johanne Heiberg (f. 1808)
og var en Datter af Politisekretær P. W. H.; hun
døde 1863. Foruden nogle faa, særskilt trykte Taler
haves der af ham en Samling «Prædikener til hver Søn-
og Helligdag i Kirkeaaret», udgivne af hans Datter
(1878). – Han var en i sjælden Grad agtet og af mange
meget afholdt Mand. Han døde 19. Avg. 1876.

Erslew, Forf. Lex. Wiberg, Alm. Præstehist. I, 324.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 108 f.
Dansk Missionsblad 1876, Tillægsblad 6.

V. Schousboe.

Blume, Peter Emil, f. 1835, Præst.
Han er født 5. Dec. 1835 i Holstebro og er en Søn af den
foregaaende. Han er Student fra Nykjøbing (1853)
og blev theologisk Kandidat i Jan. 1860. Efter i
nogle Aar at have været Huslærer (paa Binnitse
ved Maribo) blev han Skolebestyrer i Silkeborg
(1863-68); i Slutningen af 1868 blev han kaldet til
Sognepræst i Bording i Ribe Stift, hvorfra han 1876
forflyttedes til Vistofte paa Mols. I 1883 kom han til
sit nuværende Embede, Bøvling og Flynder ved Lemvig;
i 1886 er han bleven Provst for Vandfuld, Skodborg
og Ulvborg Herreder. Provst B. nyder en stor Anseelse
inden for den indre Missions Retning i vor Folkekirke
og er fra 1881 Medlem af Bestyrelsen for «Kirkelig
Forening for indre Mission i Danmark». Foruden en
stor Mængde Prædikener, som findes i «Indre Missions
Tidende» har han udgivet «Prædiken er over alle
Kirkeaarets Lektier og Epistler samt Fasteprædikener»
(1879); denne Samling, af hvilken 2. Oplag udkom 1880,
har fundet stor Udbredelse. Han var først gift (1869)
med Christiane Cathrine Bülow, f. 1843, en Datter
af Søkrigskommissær F. V. B. Efter hendes Død (1876)
ægtede han (1877) Ida Marie Sofie With, f. 1844,
en Datter af Overskoledirektør C. H. W.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 87.

V. Schousboe.

Blunck, Ditlev Conrad, 1799-1853, Maler.
B. blev født i Grevskabet Rantzau-Breitenburg ved Itzeho i Holsten
22. Juni 1799 og besøgte Kunstakademiet i Kjøbenhavn
1814-27, medens han samtidig nød C. V. Eckersbergs
Vejledning. Hans først udstillede Arbejde, «Christian
IV’s Syn paa Rothenburg» (1823), blev kjøbt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free