- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
458

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodenhoff, Hans Carl, 1791-1849, Søofficer - Bodil, -1103, Dronning - Bodilsen, Peder, -o. 1142 - Boeck, Peter Christian Bianco, 1812-76, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udkommanderet med en Brig til Vestindien og
medvirkede der til at dæmpe et Negeroprør paa Tortola.
Han døde 31. Marts 1849.

Selmer, Nekrolog. Saml. I, 537. Biografi i Ordenskapitlet.

C. With.

Bodil, –1103, Dronning. Hun var en Datter af Jarlen
Thrugot Fagerskind. Efter Saxes Beretning maa
hun allerede have været gift med Erik Ejegod ved
Begyndelsen af Oluf Hungers Regering, da hun skal
have fulgt ham i Landflygtighed til Sverige. Deres
eneste Barn var, saa vidt vides, den senere Hertug
Knud Lavard. Saxe priser saa vel hendes Skjønhed som
hendes Karakter, især hendes overdrevne Overbærenhed
med hendes Mands Udsvævelser. Hun fulgte sin Mand
paa hans Rejse til det hellige Land, naaede efter
hans Død der til, men døde der 1103. Knytlingasagas
Fortællinger om hende maa anses for upaalidelige.

H. Olrik, Knud Lavard S. 25 ff.

J. Kinch.

Bodilsen, Peder, –o.1142. Hans Faders Navn og
Herkomst er ukjendt, hans Moder Bodil formodes at
have været beslægtet med Kongefamilien, selv hørte
han hjemme i Sydsjælland og var en af sin Tids mest
ansete og indflydelsesrige Mænd. Det er tidligere
omtalt (s. I, 340), hvorledes han af Nidkjærhed for
Cølibatslovens Overholdelse vakte et stærkt Røre
mod de sjællandske Præster. Det skete 1123. Efter
Mordet i Haraldsted Skov (Jan. 1131) vare han og
andre af den myrdede Knud Lavards Venner ivrige i at
ophidse Almuen mod Magnus og hans medskyldige. 1135
stiftede P. B. tillige med sin Moder og sine Brødre,
Hemming og Jørgen, St. Peters Kloster i Næstved,
sluttede sig siden til Biskoppen i Roskilde, Eskil,
da denne (o. 1137) bragte Sjællænderne til at rejse
sig mod Erik Emune, og bidrog dernæst ved sin Visdom
og Klogskab væsentlig til, at nys nævnte Eskil naaede
at blive Assers Efterfølger paa Lunds Ærkebispestol
(1137). P. B. levede endnu i Begyndelsen af 1142,
men antages at være død enten dette eller et af de
nærmest følgende Aar, 30. April. Med sin Hustru Unne
havde han 3 Sønner: Jørgen, Knud og Job.

Suhm, Hist. af Danmark V.

C. Weeke.

Boeck, Peter Christian Bianco, 1812-76, Officer,
født i Sæby 29. Jan. 1812, er en Søn af Etatsraad
Christian Carl B., senest Herredsfoged i Elbo,
Brusk og Holmans Herreder (d. 1846), og Anna Elisabeth
f. Buchhave, Datter af prakt. Læge Rudolph B. Han blev
i 1826 Volontær, senere Kadet og Stykjunker og i 1830

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free