Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bording, Jacob, 1511-60, Professor, Livlæge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bording, Jacob, 1511-60, Professor, Livlæge,
var født i Antwerpen, hvor hans Fader, Nicolaus B., var
en velhavende Kjøbmand. Besøgte først Pædagogiet i
Løwen, siden Universitetet i Paris, hvor han lagde sig
efter Lægevidenskaben og den Aristoteliske Filosofi;
studerede senere videre ved den berømte Lægeskole
i Montpellier; blev 1538 af sin Velynder Kardinal
Sadoletus kaldet til Rektor ved Skolen i Carpentras
og tog 1540 den medicinske Doktorgrad i Bologna.
Ved Læsning af Melanchtons Skrifter blev han imidlertid
stemt for Reformationen, hvorfor han 1541 maatte opgive
sin Stilling i Carpentras og begive sig tilbage til Antwerpen,
hvor han i 4 Aar praktiserede som Læge. Men da hans
religiøse Bekjendelse ogsaa her vakte Forfølgelse
imod ham, begav han sig 1545 til Hamborg, hvor
han i nogle Aar virkede som Stadslæge. Her fra
kaldtes han 1550 til Professor i Medicinen i Rostock;
samtidig var han Livlæge hos Hertugen af
Meklenborg. Da Kong Christian III var bleven
opmærksom paa ham, kaldte han ham 1557 her
til for at overtage den ledige Plads som Livlæge og
Professor i Medicinen ved Kjøbenhavns Universitet.
I denne Stilling gjorde han udmærket Fyldest, og han
roses som «en kostelig lærd og velforfaren Mand» af
en hæderlig og retskaffen Karakter. Christian III
satte megen Pris paa ham og forlenede ham
1558 med Kongsgaarden Hvidør. Ved Juletid samme
Aar stod han ved sin Herres Dødsleje paa Koldinghus,
og 13. Febr. 1560 holdt han paa Latin Ligtale over
ham i Odense og skildrede smukt og sandt
den afdøde Konges Karakter. Frederik II beholdt B. i
sin Tjeneste; men han døde allerede 5. Sept.
1560 som Universitetets Rektor. Til Melanchton
stod B. i et nært Forhold, og man har flere Breve
vexlede mellem dem. Hans videnskabelige
Hovedværk: «*Physiologia, Hygieinæ, Pathologia*,
prout has medicinæ partes in inclytis academiis
Rostochiensi et Hafniensi publice enarravit J. B.»
blev først mange Aar efter hans Død udgivet i Rostock
(1591) i 2 Dele af Dr. Levinus Battus. – I Carpentras
havde B. 10. Nov. 1538 ægtet Francisca Nigroni,
af genuesisk Slægt. Hun overlevede ham med
en stor Børneflok og drog efter Mandens Død til
Rostock. Blandt Sønnerne er især bekjendt Juristen
Jacob B., der blev Professor i Rostock og Kansler
hos Hertugen af Meklenborg.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 642 ff.
Steph. Doleti Orationes, Epistolæ et Carmina.
Schirrmacher, Joh. Albrecht I, Herzog v. Mecklenburg I, 57. II, 395 ff.
H. F. Rørdam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
