- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
543

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borri, Francesco Giuseppe, 1625-95, Alkemist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Fabrikationen deraf kunde komme paa de
danskes fremfor paa fremmedes Hænder, at ordne
hele Tobakshandelen i Danmark som Monopol. Efter at
Forhandlingerne med Bargum (s. I, 535) om at forpagte
dette vare strandede, udnævntes B., der samme Aar
blev Hofagent, til Administrator for Tobakshandelen,
derimod fik han den ikke i Forpagtning, som anført i
Nathansons Danmarks National- og Statshusholdning,
2. Udg., S. 631. I Følge hans Instrux af 5. Marts
1761 paahvilede det ham at besørge alle fornødne
Tobaksblade indkjøbte og her i Riget fabrikerede,
drage Omsorg for, at Oplag fandtes i alle Kjøbstæder,
og for egen Regning at holde et Hovedkontor og
Magasin og lønne de til Administrationen nødvendige
Betjente. Til Gjengjæld fik han aarlig 12 1/2 pCt. af
Statens Indtægt af Handelen. Indtil Monopolet atter
hævedes, 1778, var B. Sjælen i Foretagendet. Næste
Foraar udnævntes han, rimeligvis som Anerkjendelse
for sin Virksomhed derved, til Etatsraad. B.s
Handelskyndighed kom ogsaa andre Foretagender
end Tobakshandelen til gode. Efter at have
været Hovedparticipant blev han o. 1759 Medlem af
Direktionen (siden 1. Direktør) i det kgl. oktroierede
almindelige Handelskompagni, indtil dettes Monopol
hævedes 1774, og derefter i den kgl. almindelige
islandske, finmarkske og færøiske og ligeledes i den
grønlandske Handels og Fiskefangsts Direktion indtil
o. 1779. I en lille haandskreven Piece, der findes
i det kgl. Bibl. (Ny kgl. Saml. 4. Nr. 1682) har han
fremhævet Nødvendigheden af at gaa over fra Monopol
til Frihandel for at fremme Islands kommercielle
Udvikling. 6. Juni 1751 ægtede B. Sophie Aagaard,
f. 18. Okt. 1735 d. 5. Okt. 1778, med hvem han havde 1
Søn og 3 Døtre, og 20. Dec. 1789 afgik han ved Døden.

G. L. Grove.

Borri, Francesco Giuseppe, 1625-95, Alkemist,
er født i Mailand; hans Fader var Læge og af en anset
Slægt. Opdraget i Jesuiterseminariet i Rom var han
først i det romerske Hofs Tjeneste; han var en Sværmer
og en Mystiker, arbejdede paa at stifte en ny Sekt og
rejste 1655 af Frygt for Inkvisitionen til Mailand,
hvor han virkede for en ny Kirke og en ny Stat, hvis
Overhoved han selv skulde være. 1659 maatte han flygte
af Frygt for Inkvisitionen, han blev stævnet til Rom,
hvor en Proces var bleven anlagt imod ham; da han
udeblev, blev han sat i Band, dømt som Kjætter og
brændt in effigie i Begyndelsen af Aaret 1661. Han
havde imidlertid begivet sig først til Tyskland,
derpaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free